Præsidentens sundhedsreform udvikler sig formentlig til en stor triumf, når Repræsentanternes Hus i dag ventes at stemme ja. To måneder efter lavpunktet for Barack Obama - da republikaneren Scott Brown overrumplende vandt det senatssæde, som var ledigt efter afdøde Ted Kennedy, og derved så ud til også at begrave sundhedsreformen - kan præsidenten i dag se frem til en enestående triumf:

Senere i dag kinder vi svaret: Blev det et ja - eller skal USAs demokrater fortsat vente på deres største mål. Med overvejende sandsynlighed vil et flertal i Repræsentanternes Hus nemlig i eftermiddag dansk tid stemme ja til den sundhedsreform, som Senatet vedtog juleaftensdag.

Med ja'et i hus vil Obama kunne indskrive sig i den store historiebog som den præsident, der sikrede sundhedsforsikring til alle amerikanere. Det lykkedes ikke for en imponerende række af partifæller i Det Hvide Hus - Wilson, Roosevelt, Truman, Kennedy, Johnson, Carter eller Clinton - at indfri dette demokratiske mål gennem det seneste århundrede.

En kampberedt Obama lyste da også af optimisme, da han holdt sin sidste store offentlige tale - i noget, der mest af alt lignede et valgkampsstop på et universitet uden for den amerikanske hovedstad:

- En århundrede lang kamp vil kulminere i en historisk afstemning. Hvis I tror på, at det er det rette at gøre, så hjælp os med afslutte den her kamp. Tiden for reform er lige nu, råbte præsidenten ud til sine tilhængere - ikke bare til de tusinder i den store idrætshal, men endnu mere til millionerne ude i landet.

Afstemningen ventes at resultere i et ja - selv om det demokratiske lederskab i Repræsentanternes Hus i går, kort før klokken 19, dansk tid, endnu ikke offentligt havde meddelt, at det har de nødvendige 216 stemmer på plads.

Demokraterne har et flertal på 39 ud af i alt 435 medlemmer - og sent lørdag stod det klart, at 29 demokrater agter at stemme nej. Det giver fortsat Obama ti stemmers flertal - og selv om de endnu ikke har meldt ud, hvem der vil stemme ja af dem, der forsat ikke har meldt deres holdning, så er den klare opfattelse i Washington, at det vil lykkes at skabe flertallet.

Hvis det ender med et ja, så er to måneders intens slutspurt endt med præsidentens hidtil største og i virkeligheden første triumf. I forløbet har han vist, at han ikke bare er en god taler - hvilket Republikanerne dygtigt har fået ham reduceret til i store dele af offentligheden - men at han faktisk også kan levere varen. Da gentleman-reglerne i Senatet så ud til at spænde ben for hans reform, smøgede han ærmerne op og kastede sig ud i den rå politik, som præsidenter sommetider er nødt til at ty til, når pænhed ingen vegne fører.

Obama orkestrerede en plan, hvor han kunne undgå, at Senatet skulle stemme om en ny udgave af reformen - ved ganske enkelt at bede Demokraterne i Repræsentanternes Hus om at stemme ja til den udgave, som Senatet allerede havde sagt god for en gang.

Vurderingen i Washington er, at præsidenten omgående efter et ja i dag i Repræsentanternes Hus vil foretage den højtidelige underskrift af sundhedsreformen. Det billede - af en storsmilende Obama, der sikrer sundhedsreform til alle - vil i givet fald dokumentere den vigtigste ændring, som den præsident, der alene via sit valg som den første afrikansk-amerikanske leder er historisk, vil have leveret.

Set i en dansk sammenhæng er indholdet af loven måske ikke så dramatisk - for den sundhedsforsikring, som alle amerikanere får ret til, skal de selv tegne og selv betale for, men forskellen er, at de private forsikringsselskaber ikke længere kan afvise amerikanere, der ønsker at tegne en forsikring. I USA er det imidlertid stort, idet i dag mellem 30 og 45 millioner står uden for sundhedsforsikringen.

Præsidentens egen indsats for at kæmpe et ja i mål, blev især sikret, da han i forrige uge i Cleveland i Ohio leverede en stærk tale, hvor han med ordene »hvis ikke nu, hvornår så, og hvis ikke os, hvem så« appellerede direkte til de demokratiske partifæller, der tøvede med at stemme ja til et skridt i den rigtige retning. Hans ord minder om en af de smukke tekster fra Tracy Chapman, som netop er fra den by i Ohio - nemlig den indtrængende sang »If not now«: »If not now then when. If now today then, Why make your promises. You can wait til morning comes. You can wait for the new day. You can wait and lose this heart. You can wait and soon be sorry.«