Så begynder Subways store comeback på det danske marked.

Fastfoodkæden vil allerede fredag åbne den første af mange, nye restauranter – i Amager Centret i København.

Det sker, efter at det ellers verdenskendte brand i flere år har levet et noget hensygnende tilværelse i Danmark med kun meget få adresser.

Nu skal det altså være anderledes.

»Vi har glædet os meget til at byde de danske gæster velkommen i den første af vores mange nye restauranter,« siger landechef Dorte Gleie i en pressemeddelelse.

Og der er allerede mere på vej.

Inden året er omme følger endnu en restaurant i storcentret Field's (ligeledes på Amager i København), én i storcentret City 2 i Høje Taastrup og én i Lyngby Storcenter samt hele to i Aalborg.

Randers, Ishøj, Glostrup og Slagelse bliver de næste i de første måneder af 2026.

Altså er der planlagt ti nye restaurantåbninger inden for bare det næste halve års tid.

På sigt er planen, at det tal skal stige til hele 50 styk rundt omkring i Danmark som en del af det store comeback.

Subway har omkring 37.000 spisesteder på verdensplan.