En mand er onsdag aften blevet stukket med en kniv ved Skjolds Plads i København.

Det er i hvert fald, hvad politiet foreløbig går ud fra.

Det fortæller Annette Ostenfeldt, der er vagtchef ved Københavns Politi, til B.T.

»Vi er ved, at undersøge det nærmere, men det ser ud som om, at manden er blevet stukket med en kniv. Men forurettede ønsker ikke rigtigt at fortælle om det,« siger vagtchefen.

Skaden kan også være selvpåført.

»Han er blevet kørt på sygehuset, men jeg kender ikke hans tilstand. Vi er ved, at undersøge, hvad er kan være sket derude. Vi har ikke nogen gerningsmand for nuværende,« siger Ostenfeldt.

Anmeldelsen fik politiet klokken 18.59.