'Hvem har vi der?' tænkte eleverne fra Esbjerg. Da bare et stk. dansk vinder af Vuelta a España.

På gaden i Madrid fik elever fra 3.C fra uddannelsesinstitutionen Rybners sig noget af en overraskelse, da de stødte ind i Danmarks største stjerne på to hjul, nemlig Jonas Vingegaard.

Årets vinder af Vuelta a España havde droppet cyklen og skiftet brillen, men havde tid til et billede med de glade elever fra Esbjerg, der var på studietur i den spanske hovedstad.

Se billedet som Rybners har delt:

Rybners er en stor uddannelsesinstitution med fordelt på tre adresser i Esbjerg, og denne uge er den øverste årgang sendt på studietur.

»3.C er lige nu i Madrid, hvor de mødte en helt særlig guide i de spanske gader - selveste Jonas Vingegaard,« skriver uddannelsesinstitutionen på Instagram.

Vingegaard nyder nu en tiltrængt pause, før han fredag skal fejres på Skive Rådhus.

Den 28-årige Team Visma-Lease a Bike-rytter har derefter kun en opgave tilbage i denne sæson: EM i Frankrig.

Her stiller den tre-dobbelte grand tour-vinder op for Danmark, før han trækker stikket med familien efter et halvt år, hvor han kun har været hjemme i ti dage.