Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og blokfløjtespilleren Michala Petri danner par.
Det oplyser parret i en fælles udtalelse til Ritzau.
- Ja, sammen har vi fundet kærligheden. Vi kommer fra forskellige verdener, men har fælles livssyn, fælles glæde ved musik og fælles ønske om at gøre noget, der rækker ud over os selv. Alt i alt er vi nærmest lykkelige, siger de i udtalelsen.
Poul Nyrup Rasmussen var gift med tidligere minister Lone Dybkjær, som døde af kræft i 2020.
Poul Nyrup afslørede først sin nye kærlighedsrelation i DR-podcasten 'Peter og profeterne'. Her ville han dog ikke ud med navnet på den udkårne.
Han dannede længe par med den tidligere politiker Lone Dybkjær, der gik bort for fem år siden efter længere tids kræftsygdom.
De to blev gift i 1994.
Til daglig arbejder Poul Nyrup Rasmussen i dag meget for psykisk sårbare unge, blandt andet via organisationen Headspace.