Han er hårdt pumpet, aggressiv og går som en veltrænet og ædruelig soldat i kamp mod fjenden med tandbeskyttere og handsker som dem, der bliver brugt i den brutale kampsport MMA.
Sådan ser han ud, den moderne superhooligan, version 2.0, som til EM i fodbold i Frankrig foreløbig har materialiseret sig i form af flere hundrede russiske voldsmænd, der i forbindelse med turneringens åbningsweekend hærgede Marseille på jagt efter engelske fans.
Volden kulminerede lørdag aften på Stade Velodrome, da russerne inde på selve stadion iklædt elefanthuer og med romerlys gik til angreb på de engelske tilskuere i forbindelse med kampen England-Rusland i gruppe B.
Dermed bliver verden mindet om, at hooliganismen stadig lever i bedste velgående, selv om tilskuervold på lægterne og slagsmål i gaderne virker som en saga blot, når der bliver blændet op for engelsk TV-fodbold fra Old Trafford eller Emirates.
Verden bliver også mindet om, at en superhooligan af i dag for længst har skiftet ham. Han er ikke længere en overtusset og overøllet englænder, der var klar til at slå på tæven for club and country, og som gik amok hjemme som ude i den britiske hooliganismes storhedstid i ikke mindst 1970erne og 1980erne.
Tænk bare på Heysel-katastrofen i 1985, der kostede 39 mennesker livet under en Europa Cup-finale i Bruxelles. Eller de 96 fodboldfans, der døde på Hillsborough i Sheffield i 1989. Eller på de sort-hvide billeder af betjente til hest og gadekampe i forbindelse med det, der dengang hed First Division, ikke Premier League.
Nej, den moderne superhooligan er som russerne i Marseille. Eller som de hårdkogte tyske, polske, ungarske og ukrainske fans, der også har fundet vej til EM – for at slås. Ikke mindst i forbindelse med såkaldte højrisikokampe som den mellem England og Rusland lørdag eller søndag mellem Tyskland og Ukraine, der også blev ledsaget af vold i gaderne.
De danner såkaldte firms – »firmaer« – hvor de i grupper er sammen om at følge, støtte og kæmpe for deres hold, de betragter hinanden som våbenbrødre og er mere end voldsparate over for andre »firmaer«. Men de er ikke nødvendigvis nationalister eller ekstremister, sådan som de ofte bliver beskrevet. Det forklarer ekspert i international hooliganisme og kommentator på TV-kanal 6’eren, Thomas Gravgaard.
»Det er rigtigt, at der er et klart nationalistisk element, når det gælder russerne. Det handler om fædrelandet. Ingen fucker med russerne. Og der er gået lang tid med at forberede det, der skete i Marseille. Rivaliserende firms som Spartak og CSKA i Moskva har lagt de hjemlige stridigheder til side og skabt en slags nationalt superfirm, der én gang for alle skal vise alle andre, ikke mindst englænderne, hvem der bestemmer,« forklarer Thomas Gravgaard.
»Men mest af alt handler det om unge mænd, der vil måle sig med hinanden, og det gør de i slåskamp. Man kan sige, at sådan nogle som polakkerne, kroaterne og serberne gør det, englænderne gjorde i gamle dage, men de gør det bare meget bedre. De har ikke den her håbløse drukkultur. Nej, de er nærmest militante, toptrænede og har færre skrupler. Her er ikke noget med »beer, tits and fun« og lækkert tøj, som det meget gik ud på i England.«
Han taler om, at »man nærmest kan trække en streg ned gennem Europa«, hvor der i øst, altså i det gamle Østeuropa, er »steder, hvor hooliganismen er mere eller mindre ude af kontrol«.
»Man kan sige, at de i Østeuropa nu gør det, de gjorde i England, men med 30 års forsinkelse. Før Murens fald blev der slået hårdt ned på den slags,« siger Thomas Gravgaard.
Den primære ideologi er vold
Den tyske fanforsker Robert Claus fra Hannover beskriver den moderne, tyske hooligan som en mand på 18-30 år, hvis »primære ideologi er vold« og det, han beskriver som en slags socialdarwinistisk tolkning af, at den bedst egnede overlever. Han tilføjer, at der blandt såvel tyske som østeuropæiske hooligans »vil være en tilbøjelighed til højreradikalisme«. Således var der til en højreradikal demonstration i vinter i Leipzig 250 hooligans fra forskellige firms, og for to år siden gik tusinder af fodboldfans på gaden i den antisalafistiske hooligan-demo Hogesa.
»Vi oplever lige nu en anden generation eller ligefrem en tredje generation af hooligans i Tyskland. Måske er der ligefrem en revival i gang. De er over hele landet, ikke kun i øst. Men den nye hooligan er meget mere professionel end for 20 år siden. Han er ikke den her tykke fyr, han er en trænet kampatlet, han drikker ikke nævneværdigt, men tager måske stoffer,« siger Robert Claus:
»For dem handler det om at teste egne grænser. Fysisk ved at træne, psykisk ved at skulle gennem ekstrem vold.«
Han understreger, at hooligans af i dag ikke er arbejdsløse tabere. Der er, som han siger, »også læger, advokater og finansfolk«.
»Mange dyrker thaiboksning eller MMA i deres fritid. Det kræver ressourcer. De bruger tid på at træne, de bruger penge på kontingent, udstyr og tøj. Det kræver meget at nå dertil, hvor man er i kampform,« siger han:
»De har egne kanaler på YouTube, bruger Instagram og har grupper på Facebook. De har internationale forbindelser, de kan kommunikere på smartphones ved hjælp af krypterede beskeder. De er meget strukturerede. Se bare på russerne forleden: Det var planlagt, og ingen opdagede noget i tide.«
Som Robert Claus ser det, er der en forbindelse mellem de klubber og centre, der i dag udbyder undervisning og træning i kampsport, og de nyeste generationer af hooligans.
»Ingen er«, som han siger, »reelt klar over, hvor omfattende det er blevet«.
Han beskriver, hvordan der bliver arrangeret og afviklet højreradikale kampsportsstævner, og dermed kommer kampklare hooligans »til at kende hinanden på kryds og tværs af grænser«:
»I hele Tyskland er der måske 10.000. Nogle i store grupper, andre i små. Langtfra alle er aktive, men de har voldssympatier. Den første generation af hooligans er fra 1980erne, men den er ikke aktiv længere,« fortæller Robert Claus.
Tyske hooligans kan som russiske for de flestes vedkommende godt samarbejde på tværs af firms, når de er til landskamp.
Akkurat som flere tusinde rivaliserende fodboldbøller fra Ungarn kunne for et par år siden, da de klædt i sort ankom til EM-kvalifikationskamp i Bukarest mod Rumænien for at slå på tæven.
De vildeste hooligans måtte blive hjemme
Englænderne stiller ifølge vurderinger ikke med slagkraftige »firmaer« ved EM i år, selv om mange englændere er taget til Frankrig.
Som fodboldkommentator Thomas Gravgaard udtrykker det, »så sidder dem, der vil slås og er gode til det, derhjemme«, fordi de som registrerede hooligans ikke kan forlade Storbritannien og tage til EM. Ifølge oplysninger i internationale medier har over 3.000 kendte hooligans fra flere lande fået rejseforbud til EM-slutrunden, ligesom fransk politi i går fandt frem til og deporterede 29 af russerne bag blodrusen i Marseille.
Jonas Havelund, forsker i bl.a. fankultur på Syddansk Universitet (SDU), fortæller, at nogle danske fans efter inspiration fra lande som Polen møder hinanden for at slås i stedet for at »sætte sig på byen« på den engelske hooliganvis.
»Vi har også fans herhjemme, der træner, dyrker kampsport og er klar til at møde modstandere i kampformation. Det foregår måske på et aftalt sted. 15 mod 15, eller 100 mod 100. De flytter slagsmålet væk fra stadion og dermed væk fra mediernes og politiets søgelys. I stedet mødes de i et industrikvarter i byens udkant,« siger han og peger på, at det bl.a. gælder FCK- og Brøndbyfans.
Han tilføjer, at »politiet har ret godt styr på det herhjemme«, ligesom de fleste danske supportere »accepterer vold mod ligesindede, men ikke mod almindelige fans«.
»Det giver ikke credit at overfalde uskyldige,« siger han.
Ifølge fanforsker Robert Claus er de »mest interessante spørgsmål lige nu, hvad russerne har gjort for at forhindre hooliganisme de seneste 20 år, og hvad det russiske fodboldforbund vil gøre ved det her to år før VM i Rusland«.
Balladen i Marseille har udløst en bøde på cirka 1,1 mio. kr. til russerne fra det europæiske fodboldforbund UEFA samt en betinget udelukkelse fra slutrunden. Altså kan de blive sendt hjem, hvis volden gentager sig.
