Den 18-årige kvinde, der blev hovedperson i en af de mest forfærdelige voldtægtssager i Ukraine, er død af sine skader.

Efter at have oplevet en særdeles grusom gruppevoldtægt, måtte 18-årige Oksana Makars maltrakterede krop torsdag give op på grund af brandsår og skader på lungerne. 

Det skriver The Star
 
Ukraine blev rystet i sin grundvold efter tre mænd voldtog og forsøgte at myrde den 18-årige pige i byen Mykolaiv. Efter den bestialske voldtægt forsøgte gerningsmænene at kvæle kvinden og sætte ild til hende.

Oksana Makar overlevede sine pinsler, der resulterede i, at lægerne måtte amputere begge fødder og en arm. Indtil i dag.

Ud over forbrydelsens chokerende karakter, så har sagen udløst massive protester efter to ud af de tre anholdte mænd i sagen er blevet løsladt igen. De har begge forbindelser blandt fremtrædende skikkelser i byen. Det faktum har sat fokus på Ukraines problemer med korruption og fået folket på gaden for at demonstrere mod landet myndigheders lemfældige omgang med retssystemet. 

Begge mænd er blevet anholdt igen og alle tre er sigtet for voldtægt og en enkelt for drab.