Jens Møller fik sig noget af en oplevelse, da han skulle vise en turist de grønlandske isbjerge. For pludselig kollapser det isbjerg, de betragter fra en båd i nærheden.

- De smukke omgivelser var fantastiske, men naturen bekymrer sig ikke om nogen. Denne dag var nær blevet vores sidste dag.

Sådan lyder teksten til den video, Jens Møller har lagt op på YouTube af et kollapsende isbjerg.

Jens Møller var om bord på sin onkels båd for at vise en australsk turist de grønlandske isbjerge nord for Ilulissat. Mens de to betragter områdets isbjerge sker der dog noget ganske uventet - lige foran dem kollapser et isbjerg, så båden hurtigt må sejle væk.

Men Jens Møller holdt hovedet koldt og nåede at filme en hæsblæsende video af det kollapsende isbjerg, som CNN her har klippet sammen.