Lyt til artiklen

Er Trump-lokomotivet ved at afspore et helt tog - og i så fald, hvem kan standse det? Hvor sidder nødbremsen?

To eksperter fra Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet kommer her med deres bud, efter den kontroversielle præsidentkandidat, Donald Trump, sent i går aftes dansk tid kom med endnu en opsigtsvækkende udtalelse, der af nogle udlægges som en opfordring til væbnet oprør mod Hillary Clinton i tilfælde af, at hun bliver præsident.

På et vælgermøde i North Carolina talte Donald Trump om den Anden Forfatningstilføjelse, som handler om retten til at bære våben, og om at et flertal i Højesteret kan vælge at nyfortolke tilføjelsen. Som han derefter ordret sagde:

»Hillary vil afskaffe, hun vil afskaffe den Anden Tilføjelse. Og for resten - hvis hun får mulighed for at vælge, hvis hun får mulighed for at vælge sine dommere, så kan I ikke gøre noget, folkens. Selv om selvfølgelig, med den Anden Tilføjelse, folkens, måske er der alligevel, jeg ved det ikke.«

Mens det diskuteres, om den republikanske kandidat her plantede en ide blandt sine tilhængere om at gribe til våben mod Hillary Clinton, viser en ny meningsmåling fra Ipsos ifølge Reuters, at omkring en femtedel af alle registrerede republikanere vil have Donald Trump til at melde sig ud af præsidentvalgkampen. Det skriver Ritzau.

Men hvad kan standse Donald Trump nu? Det svarer Niels Bjerre-Poulsen og Jørn Brøndal, der begge er lektorer ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, på her.

Kan partiet stoppe ham?

Jørn Brøndal mener ikke, partiet på nuværende tidspunkt kan fortryde nomineringen af Donald Trump som republikanernes præsidentkandidat. Det er heller ikke set tidligere, at et parti har stoppet sin egen kandidat.

»Jeg kender ikke en nødbremse, som det republikanske parti kan gøre brug af nu. Den reaktion, vi har set blandt nogle republikanere er i stedet, at de hver især trækker deres formelle støtte til ham tilbage. Det har et par stykker gjort – den mest prominente for nylig er Susan Collins, republikansk senator i Maine. Men man kan ikke forestille sig, at partiet samlet går ud og laver et nyt hastekonvent nu,« siger han.

Niels Bjerre-Poulsen er enig. Han påpeger, at der ikke er nogen procedurer for, hvordan man kan indkalde til et nyt partikonvent.

»Så der er kun to muligheder for partiet: Den ene er at overtale Donald Trump til at trække sig frivilligt. Men det kan jeg slet ikke forestille mig, at han vil. Den anden er, at partiledelsen offentligt går ud og undsiger deres egen kandidat, lægger afstand til ham og forsøger at redde, hvad de kan ved guvernørvalg, kongresvalg og så videre. Men det ville også være fuldstændig uhørt,« siger han.

Det republikanske partis støtte til Donald Trump har været nølende, og selv har han heller ikke gjort det nemt for partiet, efter han blev valgt som præsidentkandidat. Jørn Brøndal pointerer, at han ikke mindes nogen anden kandidat, der af så stor en del af partiet opfattes som rabiat og samtidig nægter at bevæge sig ind imod midten og fremstå mere præsidentiel og landsfaderlig efter konventet.

Sætter lovgivningen en grænse?

Nej er det korte svar. Den Første Forfatningstilføjelse, der blandt andet omhandler ytringsfrihed, sættes nemlig meget højt. Og mens der generelt er en stiltiende konsensus om ikke at tale grimt om hinanden i det offentlige rum i USA - også på baggrund af en historie præget af kampen mod racisme - holder Donald Trump sig ikke tilbage.

»Donald Trump går ikke ind for at være politisk korrekt, og han siger nøjagtigt, hvad han vil. Men mange tager den Første Forfatningstilføjelse så alvorligt, at der skal ufattelig meget til, før man støder ind i en mur, hvor han bliver anklaget for eksempelvis racisme.»

»Hvis Trump direkte havde opfordret sine tilhængere til at myrde Hillary Clinton, så kunne man formodentlig fængsle ham. Men det kommer jo aldrig til at ske. Så længe, han kun insinuerer, så holder han sig inden for den meget fejrede amerikanske ytringsfrihedsret,« siger Jørn Brøndal.

Han tilføjer, at det også vil være svært for demokraterne at lange ud efter ham juridisk, for så vil de blive anklaget for at bryde forfatningen.

Niels Bjerre-Poulsen påpeger, at secret service eller FBI i princippet kunne indkalde Donald Trump til en samtale om de trusler, han har fremsat. Men der er ikke noget lovgivningsmæssigt, der forhindre ham i at sige, hvad han vil. Der er ingen racismeparagraf eller andet, og hvis Donald Trump siger, det bare var for sjov, får han højest en påtale om, at han skal overveje, hvordan han siger ting fremover.

Hvem er der så tilbage?

Mens partiet ser ud til at være sat skakmat, og der heller ikke er meget lovgivningen kan gøre for at stikke en kæp i »Make America Great Again«-kampagnen, så står folket tilbage med afgørelsen om Donald Trumps - og hele USAs skæbne.

»Som Trump-modstander må man satse på, at nødbremsen er vælgerbefolkningen. At der er en grænse for, hvad han kan tillade sig at sige,« siger Jørn Brøndal.

Indtil videre er Trump sluppet af sted med at sige de mest outrerede ting, uden at det har påvirket meningsmålingerne, forklarer lektoren. Men på det sidste er det som om, hans særlige immunitet er begyndt at krakelere, og han sakker bagud i kampen mod Hillary Clinton.

Det skyldes blandt andet hans kritik af et forældrepar til en muslimsk amerikansk soldat, der faldt i Afghanistan i 2004. Nu er der nogle meningsmålinger, hvor han ligger 10-14 procent bagude, fortæller Jørn Brøndal.

Det store spørgsmål er, hvad vælgerne stemmer 8. november, når præsidentvalget bliver afgjort.