Befolkningen i Tobruk er taknemmelige for bombningerne, og Danmark ligger højt på rebellernes hitliste.
Luften i vandpiberestauranten Saltana, på skråningen med udsigt over bugten i Tobruk, hvor solen gløder med aftenskær, er tung og tæt af sødlig røg.Mændene sidder i grupper og ryger, mens tv-apparaterne viser Al Jazeera og billederne af det seneste døgns begivenheder. De smiler, hælder mere sukker i teen og lovpriser koalitionens bombninger, der trods internationale diskussioner i det mindste har tilført Gaddafi-modstanderne her i deres østligste by nyt mod
Nyhederne fra byen Benghazi flere hundrede kilometer nede af kystvejen om oberst Ghaddafis fremmarch og fremfærd de seneste dage har sat sine spor i optimismen.
- Bombningerne var, hvad vi behøvede, lyder det fra Ali Kawtar, 25 år, mens han puster en sødlig lakridslugtende røgsky ud.
- Vi var ved at tabe modet i Benghazi, siger han.
Hans jævnaldrende ven Ahmed Ali, siger så, hvad der genlyder i Tobruks gader fra folk, der stopper os:
- Danmark er blandt de bedste.
Allerede da vi kørte ind i Tobruk, lød det ved første af mange tjekpoints.
- Denmark! Fantastic. Fantastic.
På vandpiberestauranten sidder også en gruppe og snakker, mens et tv kører på væggen. Igen er det Al Jazeera, den primære nyhedskilde på disse kanter.
- Vi er meget glade, for det vi ser og hører, siger Unis Hamsa, men tilføjer:
- Vi er også meget bekymrede for de byer, som Gaddafis styrker stadig bombarderer, og hvor mennesker dør. Her har vi jo selv relationer og familier i Benghazi og det samme i Tripoli. Vi er kede af tabene, men også glade, for vi er sikre på, at vi vil vinde. For dette her er folkets revolution. Er Gud med os, og er Europa med os, vil det ende godt, siger Hamsa.
Og så kommer det igen fra hans sidemand Fathi Muhammed:
- Vi takker for de europæiske og de danske styrker, siger han og tilføjer så med tristhed:
- Min søsters søn på 24 år blev dræbt udenfor Benghazi.
Kullene i pibehovederne gløder – også Abdel Farrashs. Han har som mange libyere et ganske særligt had til oberst Gaddafi, hvis sikkerhedsstyrker tog ham under grov behandling for en snes år siden, da han netop havde færdiggjort sin militæruddannelse med officersrang.
Han var blevet tvangsudskrevet til hæren og var modvillig, da han 19 år gammel i 1986 fik ordre om at tage til grænsen til Tchad, som Libyen havde været i krig med et par år tidligere.
Noget, der blot ligner opposition til diktatoren eller blot modvillighed tolereres ikke. Det kostede ham et år i et berygtet fængsel i Tripoli, hvor han blev underkastet hård tortur.
- Han er en slagter, lyder det fra ham. Bombardementerne er gode, for de hjælper med til at fuldføre revolutionen. Og vi er hverken kriminelle eller al-Qaeda-terrorister, som han påstår. Vi vil bare have frihed, siger Abdel Farrash.
