Det norske Hercules-fly med officerer, der torsdag eftermiddag pludselig forsvandt, er stadig ikke fundet, og man frygter, at flyet kan have ramt en bjergtop.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Eftersøgningen er stadig i gang. Både i luften og på jorden leder man efter det fly, som torsdag forsvandt sporløst fra radaren på vej fra Evenes i det nordlige Norge til den svenske by Kiruna under en militærøvelse.

- Flyet var begyndt en nedstigning, da vi mistede kontakten med det, og det gør mig urolig, da de kan være kommet tæt på toppen af Kebnekaise. Flyet havde ikke store margener, siger Christer Haglund, der er pressetalsmand for det svenske redningsmandskab, til den norske netavis Vg.no.

De fem officerer - fire mænd og en kvinde - var om bord på flyet, der var 80-90 kilometer vest for Kiruna, da kontroltårnet pludseligt mistede kontakten med dem. Først var flyet meldt savnet og senere bekræftet nedstyrtet.

Omkring klokken 05.00 opfangede et fly med varmesøgende kameraer en aflang varmestribe syd for Sveriges højeste fjeld - Kebnekaise. Det skriver flere norske medier.

Redningsarbejderne antog det for rimelig sikkert, at det var vragdele fra Hercules-flyet.Først blev en helikopter sendt ud til varmestriben, som var på en 1.600 meter høj skråning, men .

Fredag morgen havde en gruppe redningsarbejdere på snescootere held til at komme hen til det angivet sted. 

- Den svenske redningstjeneste har haft snescooterpatruljer henne ved det sted, hvor varmesignalerne kom fra, men de fortæller, at de ikke har set noget usædvanligt, siger den norske redningsleder Tore Hongseth til vg.no.



Dermed er der stadig ingen spor efter Hercules-flyet, som forsvandt torsdag eftermiddag.

Torsdag aften blev navnene på de fem norske officerer om bord på flyet offentliggjort. De savnede er Ståle Garberg, Truls Ørpen, Bjørn Yngvar Haug, Siw Robertsen og Steinar Utne.