Det er endnu ikke helt på plads, hvorfor en bus med 52 belgiske børn og voksne kørte galt i en motorvejstunnel tirsdag aften. Et par ting ligger dog allerede nu klart.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>De schweiziske myndigheder har endnu ikke det fulde overblik over den tragiske busulykke, hvor 28 mennesker mistede livet - 22 af dem var børn i 12 årsalderen. Yderligere 24 børn blev hårdt sårede ved ulykken.



SWITZERLAND TUNNEL BUS CRASH x


Bussen var fyldt med 52 passagerer og kørte på motorvej A9 fra Val d'Anniviers i retning mod den schweiziske by Sion. 20 minutter efter at hjemrejsen var påbegyndt, gik det galt.

Kort efter klokken 21 - tæt på byen Sierre - kørte bussen gennem en motorvejstunnel. Pludselig svingede den voldsomt til højre og bragede frontalt ind i en tværgående tunnelvæg, der er den bagerste del af en nødlomme, hvor nødstedte bilister kan holde ind.

Sammenstødet var så voldsomt, at den forreste del af bussen blev alvorligt ødelagt. Mange af passagererne blev klemt fast i bussen, oplyser schweizisk politi.

Læs også: 22 børn dræbt i busulykke i Schweiz

Myndighederne forsøger nu at finde ud af, hvad der rent faktisk skete. Fartbegrænsningen i tunnelen var 100 km/t, og bussen kørte ikke hurtigere end det. Begge chauffører omkom i ulykken.

Anklager Olivier Elsig siger, at bussen var ny og udstyret med sikkerhedsseler, men da sammenstødet med betonmuren var så voldsomt, har de formentlig ikke haft gavn.

Oliver Elsig oplyste onsdag aften, at man arbejder ud fra tre mulige årsager til ulykken:

De tre teorier er:

- Et teknisk problem med bussen

- Et sundhedsproblem hos chaufføren

- Menneskelige faktorer

Det er også blevet oplyst, at chaufførens lig skal gennemgå en obduktion.

De fleste af ofrene er skolebørn fra de to byer Lommel og Heverlee i den flamsktalende del af Belgien.

Politiet i Schweiz bekræfter, at 28 personer har mistet livet - heraf 22 børn.

Syv af de omkomne er fra Holland, mens de resterende 21 har belgisk pas.

Onsdag formiddag blev de pårørende kørt i busser til en militærlufthavn. To specialfly fra det belgiske luftvåben vil flyve dem til det område i Schweiz, hvor deres børn forulykkede.