Bliver man mere nærig, når ens rigdom stiger? Og er fattige oftere de glade givere end de rige, selvom de måske bedre har råd til det? Forskningsresultaterne siger både ja og nej.
Et gammelt citat fra Biblen siger, at kærligheden til penge er roden til alt ondt. Men er det overhovedet sandt, at rige er mindre generøse eller moralske end andre? Det har den britiske tv-station BBC undersøgt ved at kigge nærmere på en stribe forskningsresultater.
I 2012 publicerede det berømte amerikanske magasin TIME en artikel med titlen »Why the Rich Are Less Ethical« (»Hvorfor de rige er mindre etiske«), som var der tale om en kendsgerning.
Og faktisk er der forskning, der kan understøtte den påstand. Ganske meget endda.
Et af de mere håndgribelige forsøg stod Paul Piff fra University of California Berkeley for. Han bad to forsøgspersoner spille brætspillet Monopoly (den internationale pendant til Matador, red.). Hagen var, at de, inden de gik i gang, skulle spille plat eller krone om, hvem af dem der skulle have en økonomisk fordel.
Foruden at starte spillet med dobbelt så mange penge som taberen, modtog vinderen af møntkastet også dobbelt så meget, hver gang han eller hun krydsede startfeltet. En skævvridning af spillets regler, der naturligvis udmøntede sig i flest sejre til den spiller, der fik den økonomiske begunstigelse.
Men hvad forskeren Piff observerede var, at mange af vinderne var mere støjende og hoverende i deres adfærd. Og det endda selv om deres sejr var grundlagt på uretfærdige regler.
Når Piff efterfølgende spurgte vinderne, hvad de selv mente var årsagen til deres sejr, pegede de fleste på deres egen indsats og beslutninger, de havde truffet i løbet af spillet. Ingen mente, at sejren hang sammen med deres økonomiske fordel. Det fik Paul Piff til at konkludere, at penge, sågar midlertidigt, kan gøre mennesker mere egoistiske.
Den samme konklusion nåede et forskningsprojekt i 1993 frem til, da de spurgte økonomi-, arkitektur- og psykologistuderende, hvor meget de gav til velgørenhed.
Her indrømmede dobbelt så mange økonomistuderende, at de intet gav til velgørende formål. De samme forskere fandt også ud af, at de økonomistuderende opførte sig mindre venligt i spil, hvor det handlede om at samarbejde.
Andre resultater tyder dog på, at giverkurven ser ud som et smil. Så dem i bunden af indkomstskalaen, og dem i toppen, giver mest, mens middelklassen giver forholdsmæssigt mindst.
At rige mennesker ikke nødvendigvis er mindre generøse fandt et forskerhold fra Boston College også frem til. De kiggede på den procentandel, som forskellige indkomstgrupper gav til velgørenhed, og her kom de frem til at gennemsnittet gav cirka 2.3 procent af deres penge til velgørenhed.
Men de meget rige, der tjente mere end 300.000 dollars om året, gav hele 4,4 procent af deres indkomst til velgørenhed. Nogen vil måske fremhæve den faldende nytteværdi af penge – at den først tjente kroner giver større glæde og gavn end den sidste – som en forklaring, men deres konklusionen synes i hvert fald relativt lige til:
Rige mennesker er ikke nødvendigvis mindre generøse end andre dele af befolkningen.
To amerikanske forskere fra Georgetown University kiggede desuden på, hvorfor antallet af nyredonationer til fremmede er forskellig fra stat til stat.
Her viste der sig en sammenhæng mellem medianindkomsten og nyredonationen. I stater, hvor indkomsten var højere, var der flere anonyme nyredonationer.
Det er ikke partout ensbetydende med, at det er de rigeste personer i staten, der donerer sine nyrer væk, men det efterlader dog ét spørgsmål til dem, der mener, at kærligheden til penge er roden til alt ondt:
Gælder det også, hvis de rige giver mere – både økonomisk og fysisk – af sig selv, når deres indkomst stiger?
