Kan du huske første gang, du sparkede til en fodbold? Sikkert ikke... men det kan disse børn helt bestemt. Flere af de handicappede børn kan ikke gå, og de har derfor aldrig haft glæden af at spille fodbold og score et mål.

Men forleden fik de deres livs fodboldoplevelse. Børnene skulle alle deltage i World Boot Konkurrencen i Praia Grande i Brasilien arrangeret af FC Barcelona-angriberen Neymar.

Flere af Brasiliens største fodboldstjerner fik spændt særlige støvler på fødderne, så de kunne gå sammen med de handicappede børn og skyde til måls i en straffesparkskonkurrence.

Pokalen blev efterfølgende overrakt af ingen ringere end fodboldstjernen Neymar.

Begivenheden var arrangeret af Neymar Jr. Institute Project, der har til formål at hjælpe studerende med lav indkomst til at lykkes i klasseværelset og på fodboldbanen.

I tv-klippet kan du se de rørende billeder af børnene, der spiller fodbold for første gang.