En 65-årig dansk mand er onsdag død i udlandet, dræbt i en traffikulykke i Thailand.
Manden hedder Kaj Sylvestersen og kommer fra Struer, hvor han i en årrække har været et kendt ansigt.
Det skriver Dagbladet Holstebro Struer.
Indtil fredag morgen var det uvist, hvad der var hændt Kaj Sylvestersen, da politiet i Thailand og ambassaden oplyste den dræbtes familie om omstændighederne.
Kaj Sylvestersen blev dræbt i en knallertulykke, da han kørte frontalt ind i en lysmast.
Yderligere detaljer kender familien imidlertid ikke ifølge Dagbladet Holstebro Struer.
I Struer var Kaj Sylvestersen i en årrække meget aktiv i Struer Boldklub, hvor han både var træner og formand for seniorudvalget.
Det første familiemedlem, der blev informeret, var Kurt Sylvestersen, Kaj Sylvestersens bror, som modtog beskeden onsdag 11. december, der i øvrigt var Kaj Sylvestersens 65-års fødselsdag.