Schweizisk spildevand er meget mere værdifuldt, end det lugter, har forskere tilknyttet instituttet Eawag regnet sig frem til.

For det indeholder guld og sølv for 19,5 millioner kroner hvert år.

Ifølge forskerne ender der 43 kilo guld og 3 ton sølv i spildevandet. Hver til en værdi af knap 10 millioner kroner.

Meget af guldet stammer fra raffinering af ædelmetallet i regionen Ticino, mens sølvet anvendes i kemi- og medicinalindustrien. Guld er i det hele taget en schweizisk specialitet. Det udgør en fjerdel af landets eksport.

Sidste år blevet der solgt guld for over 1900 milliarder kroner.

/ritzau/dpa