Influenzasæsonen har været en tur forbi Danmark, og de fleste kan nok nikke genkendende til, at der har været hoste, nys og snottede næser blandt venner og kolleger det sidste stykke tid.

Din hund, kat eller kanin kan også sagtens blive sløj over et par dage, men de kan også blive ramt af langt mere alvorlige sygdomme, der mest kendes for at ramme mennesker.

Engelske BBC har associeret sig med Dr. Stijn Niessen og professor Holger Volk var dyrlægeskolen Royal Veterinary College i London og udarbejdet en liste på fem kendte sygdomme, som dine kæledyr også kan blive ramt af.

Foto: Anna Nikonorova
Vis mere

Diabetes

Katte er jægere af instinkt, men i takt med at flere og flere katte bliver permanente indendørs kæledyr, bliver de mere dovne og dvaske. Derfor vurderes det, at en ud af 200 katte i dag har udviklet type 2-diabetes.

Problemer med skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen kan lave en overproduktion af hormoner, hvilket kan påvirker den vanlige aktivitet. Det gælder både for mennesker og kæledyr. Enten kan man blive dovnere eller hyperaktiv, og det kan få dyrene til enten at tage voldsomt på eller tabe sig hastigt. Katte kan eksempelvis behandles med en sprøjte med radioaktivt jod.

Svagt åndedræt

Hos hunde ser man, at de kan have svært ved at opretholde et naturligt åndedræt. Her sker det, at hunde næsten ikke kan trække vejret eller besvimer ud af ingenting. Det kan forbedres med viagra. Pillen, der er bedst kendt for at hjælpe mænd med erektionsproblemer, er blevet testet til også at virke mod højt blodtryk, der kan fremkalde åndedrætsproblemerne. Man skal dog ikke give hunden en viagra-pille til mennesker.

Katte-AIDS

Felinae immundeffekt virus er kattes pendant til HIV. Sygdommen gør det samme som ved mennesker, nemlig at ødelægge kattens evne til at modstå infektioner. Symptomerne kan blandt andet være manglende appetit, dårlig pels og vedvarende feber, samt inflammation i gummerne og infektion ved øjnene.

Foto: Javier Brosch
Vis mere

Epilepsi

Især hunde er i risiko for at lide af epilepsi, der både kan fremkalde kramper og anfald hos dyrene. Det kan behandles forholdsvis simpelt hos de fleste dyr med en pille, men ikke alle dyr er modtagelige over for dem. Ellers vil en kur med bestemte fedtstoffer formentlig også kunne afhjælpe problemerne.