William Kvist er ved at lave en 2020-plan.
For 30. juni næste år har den 34-årige midtbanemand kontraktudløb, og det bliver efter alt at dømme den sidste, han nogensinde fuldfører som professionel fodboldspiller. Det fortæller han til B.T. efter mandagens træning på Frederiksberg.
Er det sådan, at du tænker med denne kontrakt, så er det slut?
»Ja. Det vil jeg så også sige: Når det er færdigt her, så skal jeg ikke spille andre steder. Det her det er mit sted,« siger han og peger over på en grusbane omtrent 100 meter væk:
»Den bane, du kan se med grus derovre, der startede jeg min første træning som syv-årig i KB. Det er mit sted og her, hvor jeg er. Sådan noget med eventyr til Australien eller USA, som sikkert er muligt, det ønsker min familie og jeg ikke. Vi har købt hus, som vi er ved at renovere, og vi skal bo her i København.«
Men du kan ikke forestille dig en kontraktforlængelse?
»Nej. Jeg tror også, det er den sidste. Jeg tror det for begge parter. Så har det været den tid og kroppen bliver ikke yngre. Og det er klart, at jo færre kampe, man spiller, når man bliver ældre, jo hurtigere går det også med ikke at være hurtigt nok og i tempo. Så jeg tror, det passer meget godt med et år og tre måneder tilbage,« siger han og fortæller, at han vil fuldføre kontrakten, der altså løber til sommeren 2020.
Han har tidligere sagt, at FC København bliver den sidste klub i karrieren, men aldrig sat specifik dato på sit stop. Kvist beskriver en liste, som han har liggende derhjemme, hvorpå der er nedskrevet 56 punkter. Punkter over, hvad han kunne tænke sig at lave, den dag han ikke længere skal binde fodboldskoene og leve det simple liv som fodboldspiller. Han har i bagagen en bachelor i almen erhvervsøkonomi fra Copenhagen Business School, som han kan gøre brug af.
»Jeg har jo overvejet, hvad jeg skulle lave efter fodbolden siden, jeg var 18, da jeg skrev min første fuldtidskontrakt. Men det er klart, det er kommet meget tættere på. Det er der ikke nogen tvivl om,« fortæller han.
William Kvists karriere har ført ham til danske mesterskaber med FC København, udlandsophold i tyske Stuttgart og engelske Fulham og Wigan. Derudover har han repræsenteret det danske landshold hele 81 gange, senest ved VM-slutrunden i sommer, hvor han dog måtte udgå efter han brækkede flere ribben. Og fodbolden - selvom den snart får en ende for hans vedkommende - glæder han sig endnu over. Den tidligere FCK-anfører går med tanker om, at det kan være svært at stoppe det liv, han har levet, siden han var teenager.
»Det havde måske været sværere, hvis jeg var anfører og skulle stoppe fra den ene dag til den anden. Jeg kom langsomt ind på holdet, og nu jeg går langsomt ud af det igen. Og det passer mig meget godt.«
Han har før tænkt, at han skulle forlade fodboldverden helt, når han ikke selv løb på banen. Men sådan bliver det måske alligevel ikke.
»Jeg vil ikke afvise, at der kan være en eller anden form for relation til fodbolden. Jeg har et stort netværk indenfor fodbold, og jeg har noget erfaring og kærlighed til sporten. Men i øjeblikket går det i mange retninger,« siger han.
Men hvad han helt præcis skal, ved han altså ikke endnu. Og det er også noget, han endnu har lyst til at holde for sig selv, indtil det bliver mere konkret.
»Jeg ved hvem jeg er, hvad jeg er god til, og hvad jeg gerne vil arbejde med værdimæssigt. Når stoppet kommer, tror jeg, jeg ved, hvilken vej, jeg skal gå. Men indtil da holder jeg alle døre åbne og mærker efter i stedet for at tage det første og det bedste. Jeg nyder at spille fodbold og et år og tre måneder er trods alt et stykke tid endnu. Jeg tager min tid og mærker efter og kigger rundt, og så glæder jeg mig til, der kommer et andet liv. Nu har jeg fulgt et skema i 15 år i professionel fodbold. Det bliver hårdt at prøve noget andet, men omvendt så glæder jeg mig også,« siger han.
Det sidste år har tilværelsen i FC København budt på mindre og mindre spilletid. Han bruger blandt andet træninger på at give videre til de unge spillere. William Kvist giver stadig lige så meget af sig selv træning, som han plejer, fastholder han, men presset er et andet, nu hvor han hverken er fast mand eller anfører længere.
»Det er klart, når jeg sidder på bænken igår (søndag mod Vejle, red.), så håber man også at komme ind og hjælpe holdet. Det er bare dejligt at mærke den fornemmelse også. Jeg har nydt alle mine 400 kampe for FC København. Jeg elskede at være anfører og være med til at vinde mesterskabet og spille Champions League, men omvendt så kan der også være en frihed i, at nu er jeg ikke anfører,« siger han og uddyber:
»I sidste sæson, hvor jeg var anfører - som var en katastrofesæson - så var der også meget pres på, for så er du meget på. I min rolle nu er der mere frihed i forhold til, hvis du ikke har verdens skarpeste træning eller kamp, så behøver du ikke gøre dig alle mulige overvejelser, for man er her stadigvæk. Jeg skal bare ud at spille fodbold, give den gas og komme med energi. Jeg tror, hvis man spurgte mange af de andre 'hvorfor er det fedt stadig at træne med William', så er det fordi, de ser en gammel gut, der kommer ud og vil vinde og har smil på og glæder sig til at spille hver dag. Det nyder jeg.«
Og træningen denne mandag var også fin, mener han.
»Jeg scorede vidst en tre stykker til træning, så, den gamle har det fint,« griner Kvist af sig selv.
Kvist har ved siden af fodboldkarrieren ydet økonomisk støtte til det politiske parti Alternativet. Han er desuden en del af forhandlingsholdet i Spillerforeningen. Her er han ansat som 'landsholdets mand' og arbejder som konsulent for landsholdsspillerne.
