Fire dage. Det var alt, hvad det blev til i Horsens for Martin Pusic.
Den tidligere Superliga-topscorer blev i sidste uge endnu en gang det store taleemne i dansk topfodbold med sin kaotiske afsked, og siden har han ikke givet den mindste lyd fra sig.
Han nåede på 4,5 halvt år at spille i fem danske klubber, Esbjerg, FC Midtjylland, FC København, AGF og Horsens, og flere gange gjorde han sig upopulær. Nu taler Martin Pusic så ud om hele sin karriere i dansk fodbold i et eksklusivt interview med B.T.
»Jeg kan godt se, at billedet af mig udefra ser grimt ud. Der er skrevet mange dårlige ting om mig, men dem, som kender mig, ved, at jeg ikke er en slem fyr. Jeg stoppede i Horsens, fordi jeg allerede har opnået alt i Danmark. Jeg er blevet topscorer og har vundet mesterskabet i min første hele sæson i dansk fodbold, og nu har jeg brug for ny luft. Det er helt ærligt og sandheden. Jeg har ikke skrevet under med andre klubber, og jeg kan kun sige gode ting om Horsens, som jeg havde en rigtig god kontrakt med. Men jeg har ikke taget en øre fra Horsens. Ikke én. Jeg kunne også have været uærlig og spillet et halvt til et helt år dér og taget alle pengene uden at hjælpe holdet, men jeg var ærlig,« siger Martin Pusic.
Hvorfor tog du overhovedet til Horsens? Og hvordan fandt du frem til din konklusion så hurtigt?
»Jeg havde mange samtaler med Bo Henriksen over telefonen, og han ville virkelig gerne have mig og troede på mine kvaliteter. Jeg skrev under, men efter to, tre dage gik det op for mig, at det ikke var det rigtige for mig. Folk kan nok ikke forstå mig, men en stor faktor var, at jeg har spillet for mange klubber i Danmark, og jeg har set, hvordan spillestilen bliver værre og værre. Der er alt for meget fokus på standardsituationer i Danmark.«
Burde du så ikke have lavet dit hjemmearbejde bedre? Horsens er nærmest kun kendt for deres fokus på standardsituationer?
»Jo, men Bo troede så meget på mig, at det fjernede mit fokus fra spillestilen.«
Men så du noget andet til træning?
»Ja, men det er ikke kun Horsens. Det er også FC Midtjylland og andre hold.«
Hvad skete der på mødet mellem dig og Bo?
»Han fik et chok, men vi havde et godt møde om livet og alting. Jeg var ærlig over for ham. Jeg er ked af det på hans vegne.«
Du taler om dit dårlige ry i Danmark. Forstår du ikke, at folk dømmer dig ud fra de mange episoder, der har været med dig?
»Jeg ved godt, at jeg har et dårligt ry i Skandinavien. Men jeg har aldrig gjort noget forkert såsom at gå ud og drikke mig fuld. Sådan noget er der aldrig nogen, der har set mig gøre. Hver gang, jeg er på banen, giver jeg mit bedste for holdet.«
Hvordan kan du synes, at det er til holdets bedste, at du skændes åbenlyst med din holdkammerat Jakob Poulsen om et straffespark og skaber problemer?
»Folk har brug for at vide, at det kun er fodboldspillere, der kan forstå mig i denne situation. Når man har været topscorer i Superligaen og har hjulpet et hold til at vinde mesterskabet, men klubben så ikke viser respekt for det og smider dig på bænken og ikke giver dig chancer, så vil man selvfølgelig score og hjælpe holdet. Straffesparket blev begået mod mig, og når en angriber ikke spiller og ikke scorer, er han sulten og vil vise sig frem. Men jeg bliver puttet i et forkert lys.«
Men det var ikke kun Midtjylland. I Esbjerg var der også Michael Jakobsen, der mente, du havde brug for hjælp?
»Folk snakker meget. Det er sjovt, han er forsvarsspiller, jeg er angriber, og jeg scorede tre gange mod dem, da jeg skiftede til Midtjylland. Jeg var skiftet væk fra Esbjerg dengang, og så var han måske sur over at have mistet en god holdkammerat. Hvis folk tror på hans ord, hvorfor tror de så ikke på mig?«
Måske fordi der er flere episoder med dig. Hvad mente han med, at du havde brug for hjælp?
»Det ved jeg ikke. Spørg ham. Alle har deres egne synspunkter. Vi er alle forskellige, og han er måske irriteret over, at jeg er anderledes.«
Det er du. Sagerne er flere. Efter du forlod Horsens, skrev Lasse Kryger på Twitter, at hans fordomme om dig blev bekræftet...
»Det er altid de forkerte, der bliver hørt. Ham her fyren spillede ikke engang, da jeg var i Horsens. Han var skadet. Jeg nåede kun at sige hej til ham. Han taler uden at kende mig. Spørg Matej Delac, Sammy Skytte eller enhver af de andre spillere, bare ikke ham her. Han var stille, og jeg nåede aldrig at tale med ham. Han kan ikke kende mig, når han ikke ville lære mig at kende. Det er nemt at gemme sig bag Twitter, når jeg er væk.«
Hvorfor har du skiftet klub så mange gange, hvis du ikke er svær at arbejde med?
»For mig var det bedre at skifte klub og få spilletid end at sidde på bænken. Kun derfor har jeg skiftet så mange gange. Folk vil have mig, fordi de ved, at jeg scorer mål. Jeg har vist mine kvaliteter, men FC Midtjylland tillod mig ikke et skifte til udlandet, og når jeg har vist mig frem i Danmark, er det her, at interessen for mig var størst.«
Her kan du læse Claus Steinleins svar til anklagerne om løgnene.
Hvad mener du med, at du ikke fik lov at skifte?
»Som spiller styrer man ikke altid, hvad der sker på kontorerne, og du kan ikke se, hvad der sker bag de lukkede døre. Så man er nødt til at tro på folk, når de siger, at der ikke var noget, men der var noget, det ved jeg. Folk taler meget grimt om mig, men det er ikke sandheden.«
Hvordan kan du være så sikker på, at Claus Steinlein fik tilbud på dig, men ikke fortalte dig om dem?
»Jeg er helt sikker. Jeg kan se på folk, når jeg kigger dem i øjnene, om de lyver eller ej. Du skal ikke være nogen professor for at vide, at der var tilbud. Jeg var topscorer i Superligaen, og der kommer bud på alle topscorere.«
Hvorfor skulle Claus Steinlein ikke have interesse i at sælge dig?
»Det ved jeg ikke. Vores aftale var, at jeg skulle skifte til Tyskland, når mesterskabet var sikret. Så røg jeg på bænken mod Southampton.«
Og derefter ville du ikke spille for holdet. Burde du ikke som professionel have gjort det?
»Folk siger måske, at jeg er egoist, men jeg er en holdspiller. Folk, som ser på det ærligt, ved, at jeg er en holdspiller. Jeg knokler for mit hold.«
Er du sur på Claus Steinlein?
»Nej, ikke længere. En dag vil alle skulle stå til regnskab for vores handlinger. Mere er der ikke at sige.«
Hvad tror du, danskerne vil tænke om dig om 10 år?
»De vil huske mig. Selvfølgelig. Jeg tror, at mange nød at se mig spille. Måske ikke alle de voksne, men børnene gjorde, og de er mine største fans. De er også de ærligste. Jeg har sat et stort aftryk.«
Er du helt færdig med dansk fodbold for altid?
»Det ved man aldrig. Måske vender jeg tilbage i en anden rolle.«
