For 14 år siden besluttede Lone Mørch at give sin daværende mand et nøgenbillede af hende i gave. Til sin store overraskelse fik billederne hende til at forelske sig i selv igen. I dag giver hun andre kvinder samme oplevelse og har fotograferet mere end 1.000 nøgne kvinder

At posere nøgen var ikke noget, Lone Mørch havde prøvet før, da hun besluttede at give sin mand en bog med nøgenbilleder – for at minde ham om den kvinde, han i sin tid forelskede sig i. Hendes veninde var frisk på at tage billederne, men Lone Mørch selv var knap så frisk, da det kom til stykket, og hun stod i soveværelset uden tøj på. At stå nøgen op ad en væg og forsøge at se sexet ud var akavet – og blitzlyset fik hende til at føle sig som et rådyr, der var fanget i en lyskegle.

For at lette stemningen besluttede hun at klæde sig ud. Hun fandt et et par høje støvler og en fjerboa at forskanse sig bag, men fjerene vakte i stedet hendes indre diva til live, og hun formåede at smide hæmningerne og se både sød og sexet ud.

»Egentlig var det jo en gave til min mand, men til min store overraskelse skete der det, at jeg blev forelsket i mig selv – igen. Det var så frigørende at tage fokus, lege og bare være mig,« fortæller Lone Mørch, der ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at hun en dag skulle leve af at fotografere nøgne kvinder.

Hun havde læst statskundskab på Aalborg Universitet og efter en årrække i Nepal, hvor hun bl.a. arbejdede med at evaluere demokratiseringsprocessen i landet, havde eventyrlysten ført hende til USA, da hun fik job som team manager hos Kaospiloterne.

Under opholdet i den pulserende storby San Francisco blev hendes fremtid beseglet. For her mødte hun amerikaneren Christian Schneider, som hun forelskede sig i og senere giftede sig med. Han var fotograf, og snart arbejdede de to sammen i deres medie-produktionsselskab, hvor Lone Mørch for første gang prøvede kræfter med billedsprog og visuel storytelling.

Sammen lavede parret bl.a. minidokumentarer for Unicef, og Lone Mørch blev særlig fascineret af lyset, og hvordan det kunne bruges til at understrege stemninger og sætte en scene – fra det hardcore realistiske til det nostalgiske. Hendes lyst til at dygtiggøre sig og blive endnu bedre til at mestre lyset fik hende til at gå imod den digitale udvikling, og hun købte et gammelt Nikon kamera – som hun senere skulle komme til at tage masser af nøgenbilleder med, men i første omgang brugte hun det til at blive klogere på lys og skygge.

Bogen

I bogen ‘EMBODY’, som udkom i marts, udforsker hun netop lyset og skyggerne i kvinders kroppe – og i deres sind og psyke.

De seneste 14 år har hun nemlig fotograferet kvinder. Gennem foto og tekster dokumenterer bogen hendes arbejde med godt 1.000 danske og amerikanske kvinder fra 17 til 95 år. Alle har de klædt sig af foran kameraet, bogstaveligt talt såvel som i overført betydning.

De har udforsket skønheden, kroppen og erotikkens forskellige udtryk – og deres billeder er for Lone Mørch et modsvar til den ‘kommercialiserede verden, der objektgør kroppen og promoverer stereotype kropsidealer’.

For Lone Mørch skildrer kvinderne, når de lader maskerne falde og føler sig akavede og generte og udtrykker deres egen følelse af sexualitet.

Hendes formål med – i sin tid – selv at lade sig fotografere, var i første omgang at puste nyt liv i parforholdet, for selv om parret havde været gode til at fetere hinanden og være til stede i nuet, ‘var der gået hverdag i den’.

Både Lone Mørch og hendes mand satte pris på det spontane og uforudsigelige – hvad enten det var at tage på roadtrip, at vandre i udlandet eller at finde på nye kreative projekter. Deres legende tilgang til livet gik igen i soveværelset, som Lone Mørch forvandlede til et boudoir med himmelseng, kandelabre og røde vægge, inspireret af ægtefællens mor, hvis barokke hjem var en sand fantasiverden at træde ind i for Lone Mørch, der var vokset op med mere stramme nordiske linjer. Hendes svigermor forærede dem sågar et maleri af to elskende i en have.

Men selv om soveværelsets indretning inviterede til intimitet og nærvær, kunne Lone Mørch, efter at den første forelskelse havde lagt sig, konstatere, at hun i 2002 gik mere i overalls end blonder.

»Som det sker for så mange, var vi fanget i hverdagens trivialiteter. Virkeligheden clashede med vores lyst til at gå på opdagelse, og vi var efterhånden mest optaget af at få vores virksomhed til at fungere. Vi var fanget i voksenlivets alvor, og spontaniteten og den opmærksomhed, vi tidligere gav hinanden, var dalet, og afløst af at være ‘medarbejdere’ i samme firma.«

Tilbage til legen

Der var ikke megen leg i ‘den romantiske have’ – men der var ikke noget Lone Mørch hellere ville end at få parret tilbage på det romantiske spor og drysse nyt krydderi over samlivet.

Hun og veninden havde nogle ‘virkelig sjove eftermiddage og fik grinet en masse’, mens Lone Mørch poserede foran kameraet.

»Det var rart at mærke, at jeg turde indtage det rum og være mig. Min situation havde været udfordrende med nyt forhold, nyt land og nyt job. Jeg havde i høj grad lænet mig op ad min mand, følte mig lidt usynlig og havde mistet kontakten til mig selv, men dér på de billeder kunne jeg virkelig se og mærke mig selv igen.«

For Lone Mørch var der noget frigørende over at tage styringen og sætte kursen, og hun følte sig kraftfuld og stærk efter fotoshootet. Da hun efterfølgende fotograferede sin veninde, som gik derfra med samme følelse, blev de enige om, at det var en oplevelse, alle kvinder burde give sig selv.

Oplevelsen blev et vendepunkt. Før hun havde set sig om, var hun i gang med at tage billeder af sine veninder – uden tøj på.

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle fotografere nøgne kvinder, men pludselig var jeg i gang med netop det,« fortæller Lone Mørch. Og de amerikanske kvinder stod nærmest i kø for at finde deres indre diva frem.

»I USA var jeg havnet i en ekstremt image- og kropsfikseret kultur, kvinderne i San Francisco dyrkede kroppen i ekstrem grad en stor kontrast til min opvækst i 1970erne og 80erne og efter at have boet flere år i Nepal. Min svigermor tilbød sågar at give mig et par nye bryster, for i hendes optik var gode bryster og et godt smil afgørende for at kunne begå sig. Den åbenlyse fiksering på det perfekte gjorde det svært at ånde. Jeg måtte spørge mig selv: ‘Hvad er alternativet, og hvordan hiver vi kraften tilbage, så vi står stærkere, og det hele ikke bare handler om image’.«

Frirummet

Lone Mørch blev hvirvlet ind i en verden, hvor kvinderne havde svært ved at finde friheden til bare at være sig selv. Det ville hun ændre med sine billeder.

I første omgang fotograferede hun kun veninder og siden også deres veninder, men interessen var så stor, at hun i 2004 åbnede ‘Lolos Boudoir’, der var inspireret af de franske 1800-tals kvinders dekadente private boudoirs.

»Oprindeligt var et boudoir et rum, hvor kvinderne kunne trække sig tilbage og løsne korsettet, og det endte med at blive deres frirum, hvor de kunne gøre, hvad fanden de ville, og det syntes jeg, var de perfekte rammer. At skabe et frirum, hvor kvinder kunne få mulighed for at finde tilbage til sig selv,« fortæller hun, der dekorerede stedet med antikke møbler, spejle og kostumer som hatte, pelse og slør.

Før hun vidste af det, havde hun lavet en forretning ud af sit sted, som hun havde skabt til ‘sanselig selvudfoldelse’ – og frirum til at være sig selv.

De seneste 14 år har hun zoomet ind på alle typer af kvinder. Kvinder med ar, kvinder med former, unge kvinder med glatte lår - og gamle kvinder med rynker.

»Vi forbinder ofte skønhed med perfektion, men jeg har hjulpet kvinderne med at bryde ud af stereotyperne og mediernes standarder og givet dem et åndehul, hvor de kan være sig selv. Mange kvinder prøver at ligne noget, de ikke er. Men man finder aldrig fodfæste i sig selv, hvis man altid er ‘ydre styret’ og forsøger at please.«

Art nude, perfect naked body, sexy woman on dark background, black and white photography, studio shot Vis mere

Skønheden i hver og én

Lone Mørch gør meget ud af tale med kvinderne forud for et fotoshoot, for at finde frem til, hvad hver enkelt ønsker at udtrykke med deres billeder.

»Det handler om at turde eliminere sin egen forfængelighed og genfinde glimtet i øjet, humoren eller hvad det end er, den enkelte har lyst til at udtrykke.«

Med sit kamera hjælper hun kvinderne med at konfrontere frygten for at blive set og trangen til at posere og forstille sig, og gang på gang oplever hun, hvordan der bliver skrællet flere og flere lag af, som sessionen skrider frem, og kvinderne bevæger sig ud af hovedet og ned i kroppen.

»Jeg vil gerne have dem hen, hvor de føler sig frie til at være sig selv. Det gør jeg ved at møde dem med oprigtig nysgerrighed og venlighed. Jeg tror, alle kvinder savner at blive set på på den måde af kærlige og ukritiske øjne og ikke blive mødt af et fordømmende eller vurderende blik. Uanset om kvinder er i miniskørt eller cowboybukser, er de altid objekt for bedømmelse.«

Lone Mørch har fotograferet kvinder, der syntes, de var for tykke, kvinder, der havde været ude for en ulykke og ønskede at finde fred og accept af det nye udseende. Og ældre kvinder, der var i tvivl om de stadig var sexede.

Hun har fundet skønheden i dem alle – også selvom de ikke var perfekte i objektiv forstand

»Vi tærsker vores kroppe og kan botoxe og dyrke fitness, men det ændrer ikke ved det naturlige forløb og de passager, vi går igennem som kvinder. Jeg tror, det giver mere smerte at prøve at skubbe det væk og forsøge bedøve os ud af det. Mit mål er at få kvinder til at integrere facetterne og slutte fred med sig selv, og jeg håber at de i bogen kan finde solidaritet og genkendelighed. Og at den giver et mere nuanceret billede af kvinder – og rejsen gennem livet.«