Hjernen kan trænes til at lagre de utroligste ting, men glemmer sommetider de mest presserende. Den digitale tidsalder har forandret vores måde at huske på, påpeger eksperter, som anbefaler, at man også husker at glemme.
Ved indgangen til en campingplads i Stavanger står et grantræ. Det er mørkegrønt med bløde nåle og rejser sig rankt fra jorden med betragtelig højde. Når campisterne passerer indgangen, er det, hvad de ser.
Stammen, grenene og nålene. Hvis de da overhovedet bemærker træets eksistens. Det gjorde Mark Aarøe Nissen, da han som 12-årig besøgte stedet med sin familie, og siden campingferien i sommeren 2000 har det mørkegrønne grantræ i Sydvestnorge slået ganske særlige rødder i Mark Aarøe Nissens krøllede hjerne.
Han rejser sommetider tilbage. Men ikke for at nyde hverken den friske luft eller smukke natur. Han rejser dertil i sine tanker. Rettelig er det der, for foden af træet, han starter sin tur, når den nu 27-årige stormester i hukommelse skal huske sig vej gennem pi med 22.544 decimaler.
Så står han dér, forestiller han sig. Ser træet for sit indre, og et splitsekund senere sker det. Former og følelser vælder frem i kroppen og bliver omsat til tal. 3, 1, 4, 1, 5... med 2 for enden af rækken. Således genkalder Mark Aarøe Nissen pi med de første 16 decimaler, inden han fortsætter ad ruten mod det næste stop og de næste 16 cifre, som han har gemt bag et vandfald ikke langt fra campingpladsen.
»Det er en mnemoteknik,« forklarer Mark Aarøe Nissen.
En usædvanligt veltrænet huskemetode i hans tilfælde, forstås.
»Jeg bruger landskaber eller steder, jeg kender godt. Så placerer jeg de ting, jeg gerne vil huske, på de her steder, og så laver jeg en rute, jeg kan følge, når jeg skal huske dem,« siger han.
Den danske huskekunstner bruger i omegnen af 100 velkendte landskaber og steder, når han skal fra pi-decimal nummer 1 til nummer 22.544. Turen går foruden Stavanger til Nice og Malaga, børneværelset i hjembyen Kolding og Rådhuspladsen i Aarhus. Svinger forbi rulletrapperne på Hovedbanegården i København og over Atlanten til Las Vegas og Los Angeles. Bare for at nævne nogle få destinationer.
Visualisering kan bruges til at memorere
Ophavsmændene til mnemoteknikken er ingen ringere end de gamle grækere, fortæller Dorthe Berntsen, professor i psykologi og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Aarhus Universitet.
»De brugte billeder og ruter og velkendte landskaber, når de skulle memorere lange taler, som de skulle fremføre foran store forsamlinger,« siger hun.
Altså en metode magen til Mark Aarøe Nissens og de mnemoteknikker, som i disse år finder vej til mangt en lærebog og dyrkes på verdensomspændende konkurrenceplan, senest ved VM i Kina i december. For vi vil så frygtelig gerne tæmme hjernen og kunne huske det hele.
De fleste stiller sig nok tilfredse med mindre end stormestrene, men det piner os alligevel, når vi glemmer adgangskoder, vigtige aftaler og navnet på den kvinde med det bekendte ansigt, sandsynligvis en fjern kollega, som nu styrer uundgåeligt mod dig midt i supermarkedet og med statsgaranti kan huske navnet på både dig og dine tre børn samt hvor I bor og rejser hen på skiferie om et par uger.
Dybest set handler det om, at vi vil have greb om, hvem vi er, forklarer forfatter og videnskabsformidler Thomas Thaulov Raab, der sammen med hjerneforsker Peter Lund Madsen har skrevet »En bog om hukommelsen«.
»Oplevelsen af os selv beror jo på de her fortællinger, vi har bygget op om os selv. Hvem vi er, hvordan vi handler i bestemte situationer og hvad vi mener om tingene. Så man kan sige, at alt det, der gør os til mennesker, beror i sidste ende på vores hukommelsesfunktion, og derfor er den på mange måder altafgørende for os,« siger han og giver et tænkt eksempel:
»Forestil dig, at du vågner om morgenen og ikke kan huske noget. Så er du fuldstændig prisgivet. For alle de ting, du plejer at gøre, og alt det, vi plejer at støtte os til i hverdagen, bygger jo på, at vi har indlært de her ting, gjort os erfaringer, som simpelthen gør os i stand til at håndtere tilværelsen. Lige fra at vaske op til ganske enkelt at fungere sammen med andre mennesker.«
»Jo flere associationer, vi kan lave, jo bedre husker vi ting«
Men når hukommelsen nu med al tydelighed er i stand til de mest ufattelige ting, kan det være så meget desto vanskeligere at begribe, hvorfor klappen kan gå ned, når man skal taste bare fire tal på dankort-terminalen. Ifølge Thomas Thaulov Raab kan vi dog finde en ringe trøst i, at der, når det kommer til koder, trods alt findes en ganske logisk forklaring på glemsomheden.
»De ting, vi husker, er ting, der relaterer sig til den viden, vi har i forvejen. Jo flere associationer, vi kan lave, jo bedre husker vi ting. En adgangskode skal, hvis den skal være stærk, være konstrueret på en sådan måde, at den består af fuldstændig tilfældige tegn i en uforudsigelig orden. Det vil sige, at koden per definition er svær at huske,« siger han.
Men også her er der mnemoteknisk hjælp at hente. Når Mark Aarøe Nissen skal huske helt tilfældige informationer i vilkårlig rækkefølge, såsom talkombinationer eller pakker med spillekort, bruger han personer og handlinger.
Da han deltog i verdensmesterskabet i London i 2013 og vandt sin stormestertitel, skulle han blandt andet huske ti pakker spillekort på en time. En hård omgang, selv for en mand med veltrænet indprentningsevne, men så er det godt, at Ross fra »Venner« kan stå bi.
»Når jeg skal huske sådan nogle ting, omsætter jeg det, jeg skal huske, til en person, der udfører en handling. Midt i rækken af spillekort skulle jeg for eksempel huske hjerterkonge og sparti. Det blev til Ross fra »Venner«, der rodede i en taske på S-togstationen i Bagsværd,« siger Mark Aarøe Nissen og forklarer, hvordan samme metode kan bruges, når man vil huske sin pinkode.
»Lad os sige, at koden er 0922. Så kunne 09 være Arnold Schwarzenegger, og 22 kunne være, at han løfter vægtstænger. Når man så skal huske sin kode, kommer man i tanke om Arnold Schwarzenegger, der løfter vægte, og så husker man 0922, fordi de konkrete billeder gør det lettere at genkalde tallene, som i sig selv ikke giver nogen mening,« forklarer Mark Aarøe Nissen.
Og sådan kan man ellers blive ved. Telefonnumre, årstal, adresser og fortsæt endelig.
Hjernen var engang den eneste computer, vi havde..
Men der er sket noget. En begivenhed, der har rokket ved vores levevis og ikke har undladt at pille ved hukommelsen. Sågar flyttet dele af den fra tindingelapperne i din hjerne og ind i din smartphone. Der er, hvis det højst usandsynligt skulle være undgået din opmærksomhed, sket en digital revolution. En revolution, der ifølge professor Dorthe Berntsen formentlig har ændret vores måde at huske på.
»Før skriftsprog og længe før internettet var det essentielt at kunne huske noget udenad. Tingene blev formidlet mundtligt fra generation til generation, og så brugte man rim og remser og moraler som huskemetoder, fordi hjernen var det eneste, der kunne lagre informationerne. Nu har overleveringsmetoden ændret sig. Vi deler viden på internettet, og derfor har vi formentlig også ændret hukommelsesstrategi,« siger hun.
»I stedet for at bruge kræfter på at huske de konkrete ting, husker vi i højere grad, hvor vi kan finde dem. Hvor vi skal søge for at finde det svar, vi leder efter.«
Men vogt dig for at sætte hukommelsen i dvale. Den har nemlig fået andre og mere krævende arbejdsopgaver end før, fortæller Dorthe Berntsen.
»Man skal tjekke sin digitale postkasse, holde styr på netbanken og svare på e-mails. Så det er ikke, fordi digitaliseringen mindsker belastningen af hukommelsen. Jeg har næsten en fornemmelse af, at den øger den, fordi vores liv er blevet mere genstandsløst. Vi kommer til at savne de her håndgribelige påmindelser i form af en rudekuvert på kommoden, og derfor bliver spændvidden af vores arbejdshukommelse udfordret, fordi der er så meget »usynligt«, man skal huske på. Men jeg tror nu ikke, vi er blevet dummere. Vi husker bare på en anden måde,« siger hun.
Husk nu at glemme
Og skulle du sidde og hive dig i håret over, hvornår det nu lige var, de gamle grækere levede, så lyder anbefalingen: giv slip og gå en tur.
»Når vi virkelig forsøger at grave noget frem, et bestemt årstal eller navnet på en politiker, så foreslår vi os selv en masse forkerte navne. Det forvirrer hukommelsen og forhindrer os i at genkalde det rigtige svar. Derfor er det en god idé at lukke ned og gå en tur, for så er der fri passage og hukommelsen kan arbejde på det ubevidst, og så dukker svaret som regel op på et tidspunkt,« siger hun.
Læg dertil, at selv en stormester i hukommelse glemmer sine nøgler og har vennernes telefonnumre kodet ind som alle andre dødelige.
»Jeg er faktisk ret glemsom,« siger Mark Aarøe Nissen.
Men det er han udmærket klar over og ganske godt tilfreds med.
»Det er vigtigt at glemme ting. Vi bliver konstant bombarderet med al mulig information og langt det meste er jo irrelevant for vores liv. Og hvis ikke man giver hjernen ro engang imellem, kan det være svært, når man så skal koncentrere sig om at huske noget,« siger Mark Aarøe Nissen.
Og på spørgsmålet om, hvornår Mark Aarøe Nissen sidst har glemt noget, svarer han:
»Hmmm ... det kan jeg faktisk ikke huske.«
