Ruslands invasion af Ukraine har skabt frygt og bekymring blandt danske forældre, der for eksempel køber tørvarer, samler brændstof, bestiller jodtabletter, pakker flugttasker og laver beredskabsplaner i tilfælde af en eventuel krig i Danmark.

Kigger man på forskningen på området, er der ikke noget overraskende i, at mennesker – og særligt forældre med små børn – føler trang til at forberede sig på farer og føler frygt og ængstelse, når der er opstår krig og krise – også selvom det er langt væk.

Det fortæller Rasmus Dahlberg, der er katastrofeforsker og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

»Det er en automatreaktion i os mennesker, at jo større usikkerheden er, jo mere forsøger vi at kontrollere vores omgivelser. Det ligger dybt i os fra urtiden at forsøge at forberede os på det værst tænkelige, og vi reagerer på en beskyttertrang over for vores børn. Det er sådan set helt naturligt,« siger Rasmus Dahlberg til B.T.

Facebook-grupper om prepping – altså forberedelse på krisesituationer – er blevet bestormet af nye medlemmer siden Ruslands invasion af Ukraine. På bare to uger har gruppen 'Preppers i DK' eksempelvis fået over 500 nye medlemmer.

Grafen viser tilgangen af medlemmer til Facebook-gruppen 'Preppers i DK', og her ses det tydeligt, at interessen for medlemsskab stiger den 24. febuar, da Rusland invadrer Ukraine.
Grafen viser tilgangen af medlemmer til Facebook-gruppen 'Preppers i DK', og her ses det tydeligt, at interessen for medlemsskab stiger den 24. febuar, da Rusland invadrer Ukraine. Foto: Screendump fra gruppen 'Preppers i DK'
Vis mere

B.T. har talt med en række bekymrede forældre, der fortæller, hvordan de hver især forbereder sig på de værst tænkelige scenarier – alt fra atombomber og tredje verdenskrig til cyberangreb, strømsvigt og fødevaremangel.

Nogle køber jobtabletter, andre sætter deres penge i kryptovaluta eller laver beredskabsplaner.

En af de bekymrede forældre er Mette Karlsen fra Aarhus. Hun har pakket en taske til sig selv og sine to børn på tre og otte år, hvor de har alt, hvad de skal bruge til at klare sig i tre døgn.

»Det er ikke, fordi jeg vil tage sorgerne på forskud, men det giver mig ro i maven at vide, at vi er klar, hvis der skulle ske noget. Jeg har lagt en plan, og vi kan forlade huset på fem minutter,« siger hun.

Mette Karlsen fra Aarhus har pakket en taske til sig selv og sine børn, så de kan klare sig i tre døgn.
Mette Karlsen fra Aarhus har pakket en taske til sig selv og sine børn, så de kan klare sig i tre døgn. Foto: Privatfoto
Vis mere

Katastrofeforsker Rasmus Dahlberg fortæller, at de mange forskellige forberedelser sjældent skader, men at det ikke er specielt fornuftigt.

»Jeg forstår godt trangen til at gøre noget, når man oplever, verden bliver mere usikker, men der er forskel på oplevet frygt og reel trussel. Det er følelser og ikke fornuft, man handler på, når man får travlt med for eksempel at købe jodtabletter og beskyttelsesdragter.«

Han anbefaler, at man i stedet bruger sine kræfter på mental prepping. At man taler med dem i sit netværk, der er mest ængstelige, at man snakker med børnene om deres frygt, og at man skærper sin kritiske sans over for misinformation.

»Vi har brugt hundrede år på at skabe et samfund med et system, hvor der er dygtige, veluddannede folk, der rådgiver os og holder øje med potentielle farer, så vi ikke alle sammen konstant skal gå og frygte og forberede os på det værste,« siger Rasmus Dahlberg.

På et stort landsted på Sydfyn hjælper beroligende fornuft og ekspertudtalelser ikke det store. Christina og hendes familie har valgt at forberede sig i tilfælde af en krig, selvom nogle i deres omgangskreds synes, de er for ekstreme.

»Der er gået lidt amerikansk redneck-preppers i den hjemme hos os. Det er kommet til at fylde meget efter krigen i Ukraine. Der kommer højst sandsynligt ikke til at ske noget i vores levetid, og det er ikke sådan, at jeg går rundt og er bange for, at der sprænger en atombombe i hovedet på mig, eller der udbryder en verdenskrig.«

»Men jeg vil gerne være forberedt, for hvis der skulle blive krig, skal mine børn altså ikke gå sultne i seng,« siger Christina, der ikke står frem med efternavn i denne artikel, fordi bekendte har truet med at anmelde hende til kommunen, fordi de mener, det er skadeligt for hendes børn.

Et lille udpluk af Christinas meget store lager af fødevarer og hygienjeprodukter.
Et lille udpluk af Christinas meget store lager af fødevarer og hygienjeprodukter. Foto: Privatfoto
Vis mere

Hun og hendes mand har en kummefryser fyldt med ekstra mad, masser af medicin og forbindinger, 100 liter ekstra brændstof til begge biler, beskyttelsesdragter mod atompartikler, store mængder foder til deres høns, ænder og gæs, kopier af vigtige dokumenter, en taske pakket med overlevelse til de første dage og en konkret plan om hemmelige mødesteder, hvis de skulle blive væk fra hinanden.

Hendes mand har jagttegn, så de har også købt en masse patroner, så de vil kunne skyde deres egen mad og forsvare sig selv.

»Folk i Ukraine var ikke forberedt. Den situation vil jeg aldrig stå i. Jeg vil gøre alt for at sikre mine børn – så hellere være lidt skør end ikke at kunne passe på sin familie,« siger hun.