I fem år har Gitte Jensen stået i Gældsstyrelsens system, ligesom hun har modtaget flere breve og foretaget adskillige opkald i deres retning. Men lige lidt har det hjulpet.
Gitte Jensen står stadig i systemet. Alt sammen, fordi hun skylder 81 kroner.
»Jeg fik en vægtafgift, som jeg betalte i 2017. Men så fik jeg brev noget tid efter, hvor der stod, at jeg stadig skyldte 81 kroner. Jeg sendte dem af sted, men efter seks måneder kom de tilbage, fordi Gældsstyrelsen ikke kunne inddrive dem. Kort efter opkrævede de dem igen, jeg betalte igen, og så fik jeg dem tilbage efter seks måneder. Det kører i ring.«
Sådan har processen foregået lige siden. I fem år.
»Gældsstyrelsen har tidligere modtaget indbetaling(er) fra dig på i alt 81,11 kroner Det er i øjeblikket ikke muligt at anvende din indbetaling til dækning af gæld,« lyder beskeden, som Gitte Jensen har fået flere gange.
Og det begynder at irritere hende.
»Jeg synes ikke, det virker særlig fordelagtigt for nogen at holde fast på den måde. Det er dumt og spild af tid. Faktisk virker det bare, som om det hele sejler,« siger hun.
B.T. har skrevet om flere personer, der har stået i lignende situationer. De vil gerne betale deres gæld, men Gældsstyrelsen kan ikke inddrive pengene.
For Line og Helena, som B.T. har talt med, betød det, at de havde problemer deres bank, fordi det stod skrevet, at de havde gæld til det offentlige.
Gitte Jensen har flere gange været i telefonisk kontakt med Gældsstyrelsen. Men det bliver hun ikke meget klogere af.
Ifølge hende kan styrelsen ikke fastslå, hvor de 81 kroner kommer fra. Hvor lang tid det vil tage at ordne, ved hun heller ikke.
»Så jeg tænker, at det her kommer til at tage mange år endnu,« spår hun.
For Gitte Jensen handler det ikke om pengene, men om de ressourcer, hun bruger på det.
»Der er ikke noget, jeg hellere vil end at donere de penge. 81 kroner, fred være med det. Så ville det være overstået og ude af verden. Jeg gider bare ikke bruge mere tid på det.«
»Men det kan jeg heller ikke få lov til. Det er træls, at man står, som om man skylder penge. Jeg synes, det virker lidt uanstændigt,« siger hun.
B.T. har været i kontakt med Gældsstyrelsen, der ikke har haft mulighed for at stille op til interview. I et skriftligt svar oplyser man:
»Gældsstyrelsen har stor forståelse for, at det som borger kan være frustrerende at have ikke-inddrivelsesparat gæld, som skal afklares, før den kan inddrives.«
»Gældsstyrelsen har siden 2018 været i gang med en omfattende oprydningsopgave. Opgaven omfatter flere millioner gældsposter med mistanke om fejl. Oprydningsopgaven består blandt andet af ældre gældsposter, som efter nedlukningen af det tidligere inddrivelsessystem, EFI, skal have undersøgt deres gyldighed.«
Tidligere har Gældsstyrelsen oplyst, at man ikke kan gå ind i enkeltsager, og har samtidig erkendt, at det store oprydningsarbejde kommer til at vare flere år endnu.
Det skyldes, at lovgivningen siger, at hver gældspost – uanset beløb – skal behandles individuelt og undersøges for fejl, forældelse, bilag, misforståelse osv.
I 2021 lå der 13,6 millioner ubehandlede gældsposter i Gældsstyrelsen.
