Line Keiluweit Nielsen er frustreret.
I fire år har hun ikke kunnet komme af med en gæld på små 300 kroner til Gældsstyrelsen, som ligger under Skatteforvaltningen.
Hendes indbetalinger sander til i Gældsstyrelsens bureaukrati, og det havde nær kostet et huskøb.
»Man føler sig magtesløs, og det er ufatteligt, at en offentlig myndighed kan slippe af sted med det,« siger 35-årige Line Keiluweit Nielsen fra Dianalund i Vestsjælland.
Hun har reageret på den artikel, som B.T. skrev torsdag om Britta Maar, der fik et 13 sider langt brev af Gældsstyrelsen med adskillige lovhenvisninger, fordi hun skylder 3,68 kroner i rente af en gæld fra 2014 på små 100 kroner.
I dag står Line Keiluweit Nielsen så frem og fortæller om endnu en absurd sag. I dag har hun ifølge et brev fra Gældsstyrelsen en gæld på 277,78 kroner.
Gælden stammer fra en ubetalt grøn afgift på en bil, og den er fra 2014.
Line Keiluweit Nielsen har siden 2018 forsøgt at betale sin gæld af til Gældsstyrelsen, og på grund af renter, som både er trukket fra og til, har hun mistet overblikket over, hvad gælden egentlig består af.
Så sent som i januar 2020 fik hun efter en indbetaling på 240,92 kroner – som på daværende tidspunkt burde have dækket den samlede gæld – et brev fra Gældsstyrelsen:
'Gældsstyrelsen har tidligere modtaget indbetaling(er) fra dig på i alt 240,92 kroner. Det er i øjeblikket ikke muligt at anvende din indbetaling til dækning af gæld,' står der i brevet.
Har du lignende oplevelser med Gældsstyrelsen? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sris@bt.dk
Hun har hver gang fået pengene retur med den forklaring, at den ikke er inddrivelsesparat.
»Det, jeg har fået at vide, er, at det er én afdeling, der modtager pengene, mens det er en anden afdeling, der kan annullere gælden. Og de kan ikke tale sammen,« siger Line Keiluweit Nielsen og fortsætter:
»De er ikke nået til den i bunken. Det er jo helt vanvittigt, at jeg skal blive ved med at hænge på så lille en gæld,« siger hun.
For Line Keilweit Nielsen har gælden haft konkrete konsekvenser. Da hun skulle købe hus for nogle år siden med sin kæreste, ville banken ikke låne hende penge, fordi hun havde gæld til det offentlige.
»Det lykkedes alligevel, men det tog lang tid at overbevise banken om, at min gæld ikke var et problem,« siger Line Keiluweit Nielsen, der bor sammen med sin kæreste og deres fire børn.
Hun undrer sig over, at man ikke har et mere enkelt system.
»Det er jo ikke raketvidenskab at tage et indbetalt beløb og trække det fra et beløb, man skylder. Eller det burde det ikke være,« siger hun.
Gældstyrelsen vil ikke kommentere enkeltsager, men skriver i et svar:
»Gældsstyrelsen har siden 2018 været i gang med et omfattende oprydningsarbejde i gældsposter, hvor styrelsen dobbelttjekker nogle gældsposters gyldighed, fordi der er mistanke om fejl.«
»Derfor kan nogle borgere eller virksomheder have gæld, hvor det er nødvendigt først at afklare, om gælden er korrekt, før en indbetaling bruges til at dække gælden. Det sker for at sikre, at Gældsstyrelsen ikke foretager ulovlig inddrivelse,« fremgår det af et svar fra styrelsens presseenhed.
»Gældsstyrelsen har som udgangspunkt seks måneder til at afklare gælden efter, at en borger eller virksomhed har foretaget en indbetaling. Er det ikke muligt at placere hele eller dele af indbetalingen inden for fristen, returneres det overskydende beløb til borgeren eller virksomheden i overensstemmelse med gældende lovgivning.«
