Når 34-årige Sabrina Bertelsen handler i et supermarked uden sin mand, tjekker hun sjældent kvitteringen. Og selv hvis hun gør - og opdager en prisfejl - gør hun intet ved det.
»Jeg gider ikke stå i kø til kundeservice for at få de penge. Jeg vil bare hurtigt ind og hurtigt ud,« siger Sabrina Bertelsen, da B.T. møder hende foran Bilka i Field's torsdag morgen.
På samme måde som Sabrina fravælger 43 procent af danskerne til tider at reagere, selvom de har opdaget en fejl på kvitteringen. Oftest handler det om, at kunden føler, beløbet er for småt.
Men det kan også være helt simple årsager som travlhed, en lang kø ved kassen eller forestillingen om, at det simpelthen er for besværligt, der får kunderne til at droppe det og i stedet forære supermarkedet pengene.
Det viser en rundspørge i Forbrugerrådets Tænks forbrugerpanel.
»Den lidt flabede tolkning af det er, at så har man jo penge nok,« siger Flemming Birch, ekspert i detailhandel og partner i Birch og Birch:
»Men jeg tror, at travlhed spiller en rigtig stor rolle her. Man har ikke alverdens tid i supermarkedet, og sjovere er det heller ikke. Så hvis man opdager en fejl på tre kroner, og man så bliver bedt om at gå hen i informationen, hvor der er fem minutters kø i forvejen, så orker folk det simpelthen ikke.«
Og netop det, at kunder i flere butikker bliver sendt over i en helt anden kø for at få pengene tilbage, er en stopklods, som Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, finder kritisabel.
»Det vil jo så sige, at en fejl, som butikken har lavet, belaster kunderne, som så skal bruge et kvarter på at rette butikkens fejl. Hvem er det, man skal gøre den her situation let for? Er det butikken - eller er det kunden,« spørger Vagn Jelsøe.
18-årige Nikolaj Carstens tjekker næsten heller aldrig sin kvittering.
Men hvis han gør, og hvis han finder fejl, føler han sjældent, at det er indsatsen værd at gøre noget ved.
»Jeg synes ikke, jeg finder noget, der er værd at gå tilbage over. Jeg kan ikke overskue at gå tilbage for at få to kroner,« siger Nikolaj Carstens.
En holdning, som er gunstig for supermarkederne, som får de tabte rabatter direkte ind på bundlinjen.
Derfor opfordrer Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom ved Nordea, kunderne til at stå på deres ret, når de finder fejl.
»På den ene side kan jeg godt forstå det, når det er et lille beløb. Folk har jo travlt. Men jeg synes, man skal holde butikkerne op på det her,« siger Ann Lehmann Erichsen og uddyber:
»Reglerne er ret klare på det her område. Der skal være en sammenhæng mellem den pris, du bliver præsenteret for i butikken, og den pris, du betaler i kassen.«
»Det er en rettighed, du har som forbruger, det er ikke bare for sjov. Så den ret synes jeg, man skal stå på,« siger Ann Lehmann Erichsen.
Hun mener, det er besynderligt, at så mange fravælger at reagere, når de opdager prisfejl.
»Danskerne er normalt meget prisbevidste og kritiske,« siger hun:
»Så det undrer mig virkelig, at der er så mange, der ikke gør noget ved det her. Det er lidt et paradoks.«
