Det er både ufrivilligt komisk og et desperat forsøg på at vise handlekraft, når justitsminister Peter Hummelgaard pludselig vil give politiet et nyt, kontroversielt overvågningsværktøj. 

Sådan lyder det nu fra både SF og Liberal Alliance efter at justitsministeren i kølvandet på de seneste ugers skyderier har åbnet for, at politiet fremover kan få mulighed for at bruge automatisk ansigtsgenkendelse.

For det første har flere partier længe foreslået at give politiet lov til at bruge metoden, men det har Peter Hummelgaard og regeringen så sent som i februar i år ikke villet bakke op om.

For det andet fordi justitsministeren på flere møder med Folketingets retsordførere har sagt, at Rigspolitiet er så dårligt kørende når det kommer til it-projekter, at det formentlig slet ikke kan lade sig gøre at udvikle det nødvendige it-system i bare nogenlunde nær fremtid. 

»Derfor er det virker ret komisk, når man ser Hummelgaard sige, at han nu synes, det her er en god idé, som bare skal føres ud i livet. Det er svært ikke at tænke, at han mest har haft brug for at sige noget, han tænker er populært derude for at virke handlekraftig, « siger Steffen Larsen, der er retsordfører hos Liberal Alliance. 

Samtidig undrer han sig over, at justitsministeren giver indtryk at, at nye digitale muligheder for ansigtsgenkendelse rent faktisk er teknisk muligt for politiet at indføre. 

»På vores møder i Retsudvalget, har Peter Hummelgaard afvist det igen og igen. Blandt andet fordi, man må forstå på ham, at Rigspolitiet i forvejen er så pressede af kuldsejlede it-projekter, at det alligevel ikke kan lade sig gøre at lave et nyt it-system i de kommende år,« siger Steffen Larsen. 

Samme toner lyder fra SFs Karina Lorentzen. 

»Det virker meget rodet. Enten har Hummelgaard fundet en ny, magisk løsning til at få det her indført, som han ikke har fortalt os om. Eller også er det mere fordi, han lige nu har et behov for at signalere, at han virkelig gør noget,« siger hun og peger også på, at forslaget om ansigtskendelse har været fremme flere gange før uden at regeringen og Hummelgaard har bakket op om det. 

Rigspolitichef Thorkild Fogde forklarede i denne uge til DR, at danskerne dog ikke frygte »eksempler fra Kina« med kameraer i gadebilledet og overvågning i realtid.

Politiet ønsker i stedet at automatisere gennemgangen af videomateriale, som i dag bliver gennemgået manuelt.

»Vi gennemgår jo allerede videomaterialet i dag. Vi kigger jo efter ansigterne. Vi gør det bare manuelt. Og det tager tid,« lød det fra rigspolitichefen. 

SFs retsordfører Karina Lorentzen peger ligesom Steffen Larsen på, at Folketingets partier flere gange har fået at vide, at der længe har været store problemer med at gennemføre it-projekter hos Rigspolitiet. 

Hun siger også, at Peter Hummelgaard flere gange har sagt, at det på derfor vil være mere end almindeligt vanskeligt at indføre den nye form for ansigtsgenkendelse hos politiet inden for en kortere årrække. 

Konkret er et SF-forslag, der blev vedtaget tilbage i 2023, om at indføre en såkaldt omvendt fodlænke til at beskytte ofre for chikane og stalkning bedre ikke engang kommet i gang endnu, hvilket Peter Hummelgaard tidligere har sagt skyldes, at politiet er »gevaldigt presset« på it-området. 

»Det er et forslag, der kan redde liv, og som har været aftalt længe, som politiet end ikke har kunnet gå i gang med på grund af it-problemer. Derfor er det godt nok, lad os sige spændende, hvis Hummelgaard mener, at pludselig kan få det her til at blive til noget,« siger Karina Lorentzen. 

Justitsminister Peter Hummelgaard mener ikke selv, at han har skiftet holdning i forhold til politiet brug af ansigtsgenkendelse, og henviser til, at han - selvom han afviste et forslag om det i februar - har udtrykt sig positivt om at give politiet det nye værktøj i folketingssalen kort før sommerferien. 

»Jeg er altid lydhør, når politiet ønsker nye redskaber til at bekæmpe kriminalitet, og jeg kan blankt afvise, at jeg skulle have ændret holdning,« lyder hans kommentar i et skriftligt citat fra Justitsministeriet. 

Ministeriet svarer ikke på, hvor hurtigt man vurderer et nyt system til politiet vil kunne udvikles, og om det overhovedet er muligt at gøre det inden for en kortere årrække, men henviser her til Rigspolitiet. 

Rigspolitiet skriver i en mail til B.T.,  at man vil kunne implementere det nødvendige system i »en midlertidig model, som ikke skal integreres med vores øvrige it-infrastruktur«, og dermed er det muligt at få systemet hurtigere i gang end ved andre it-projekter. 

Det fremgår ikke, hvor lang tid, det i så fald vil tage at få systemet i gang.  Ifølge Rigspolitiet vil det afhænge af, hvor hurtigt man kan i forhold til blandt andet udbudsregler kan købe og implementere det. 

Peter Hummelgaard skriver videre i sit svar, at regeringen ikke har planer om at indføre ansigtsgenkendelsesteknologi til realtidsovervågning af det offentlige rum

Tidligere fredag meldte Hummelgaard ud, at man efter mange skudepisoder med unge kriminelle svenskere i Danmark nu skærper kontrollen ved grænsen til Sverige.

Det vil blandt andet komme fysisk kontrol i Øresundstogene, og der vil også blive foretaget et øget analysearbejde af de kameraer, der ved grænsen, kan scanne nummerplader.