Sagen om Moderaternes økonomiske tilbud til Mike Fonseca bliver taget op i Udvalget for Forretningsordenen og Folketingets Præsidium.
Det fortæller medlem af præsidiet Karina Adsbøl (SS) tirsdag til B.T.
»Jeg kan bekræfte, at jeg selvfølgelig tager Løkke-sagen op i Præsidiet og udvalget,« skriver Adsbøl i en sms.
Folketingets formand, Søren Gade, bekræfter i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Sidstnævnte ønsker ikke at give sit besyv på sagen, indtil denne er blevet drøftet i de pågældende fora.
Meldingen kommer, efter at det er kommet frem, at Lars Løkke Rasmussen (M) i 2023 deltog i et møde, hvor Fonseca blev tilbudt seks måneders "løn" for overdrage sit mandat til Moderaterne.
Det er kommet frem i Frihedsbrevet på baggrund af en lydoptagelse, som TV 2 også har hørt.