Kun 0,1 procent af vælgerne vil ifølge Voxmeter-måling stemme på Simon Emil Ammitzbøll-Billes nye parti.

Simon Emil Ammitzbøll-Billes nye parti, partiet Fremad, har tilsyneladende ikke den helt store tække blandt vælgerne.

I hvert fald ikke ifølge den seneste meningsmåling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau i perioden 11. november til 17. november.

Ifølge Voxmeter ville blot 0,1 procent af de 1033 medvirkende i målingen stemme på partiet, hvis der var folketingsvalg i morgen.

Dermed er partiet Fremad langt fra spærregrænsen på to procent, som det kræver at komme i Folketinget.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille meldte sig i oktober ud af Liberal Alliance.

7. november meldte den tidligere økonomi- og indenrigsminister så ud, at han sammen med sin tidligere kollega fra Liberal Alliance Christina Egelund stiftede partiet Fremad.

Partiet er endnu ikke opstillingsberettiget, men er i gang med at indsamle de omkring 20.000 nødvendige underskrifter.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har tidligere også været medlem af De Radikale og Borgerligt Centrum. Sidstnævnte var et parti, som han selv stiftede i begyndelsen af 2009, efter at han havde meldt sig ud af De Radikale.

Samme år slog han sig imidlertid sammen med Anders Samuelsen i Liberal Alliance.

For nylig lavede Voxmeter en rundspørge for Ritzau, hvor der blandt andet blev spurgt til Simon Emil Ammitzbøll-Billes partiskift gennem årene.

64 procent af de adspurgte i rundspørgen erklærede sig helt eller delvist enige i udsagnet om, at "det skader Simon Emil Ammitzbøll-Billes personlige troværdighed som politiker, at han har været medlem af fire partier".

- Der er ikke andet at sige, end at der skal knokles for at få de troværdighedstal til at blive bedre.

- Men det vil jeg og vi gøre, så flere vil svare positivt fremadrettet, sagde Simon Emil Ammitzbøll-Bille mandag i sidste uge.

I Voxmeters seneste meningsmåling ligger flere partier, som i øjeblikket er i Folketinget, enten lige under eller lige over spærregrænsen på to procent.

Alternativet står til at få 2,3 procent af stemmerne, mens Liberal Alliance og Nye Borgerlige ligger på henholdsvis 1,8 procent og 1,4 procent.

Der er dog en statistisk usikkerhed for alle tre partier, så man ikke kan fastslå med sikkerhed, om partierne reelt ligger under eller over spærregrænsen.

Socialdemokratiet står til at få 27,5 procent af stemmerne, mens Venstre står til 24,3 procent.

/ritzau/