Hun synes, han ser sød ud i 'Sygeplejeskolen'. Han havde allerede spottet hende, da hun vandt 'X Factor'.

Nu fortæller kendisparret Jakob Åkerlind og Alma Agger, hvad de faldt for ved hinanden.

Det er ved at være et par måneder siden, at den 36-årige skuespiller og den 26-årige sangerinde begyndte at lægge billeder op af hinanden på sociale medier.

Siden er de officielt stået frem som kærester, og søndag aften ankommer de hånd i hånd til Lauritzen-prisen i Skuespillerhuset i København. 

Alma Agger og Jakob Åkerlind.
Alma Agger og Jakob Åkerlind. Kristian Dam Nygaard

På den røde løber spørger en journalist, hvad de faldt for ved hinanden.

Her lyder det først fra Alma Agger:

»Jamen, han er da en charmerende mand. Og pæn og sød. Jeg syntes bare, vi hyggede os. Så det var super dejligt.«

Jakob Åkerlind fortæller tilsvarende, hvad han faldt for ved Alma Agger:

»Jeg startede jo med at kende Alma fra 'X Factor' (Som hun vandt i 2020, red.). Da jeg så hende dengang, syntes jeg hun var ret betagende.«

Han fortsætter:

»Udover det er hun finurlig. Hun er god til at styre mig lidt en gang imellem. Kan sætte mig på plads, når jeg freaker lidt ud.«

Jakob Åkerlind har tidligere fortalt, hvordan han mødte Alma Agger i april, efter at han havde været ude og rejse henover vinteren.

Det kan du læse mere om HER.