Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen advarer imod den økonomiske ulighed, som angiveligt er vokset 'markant' under den borgerlige regering. Men er uligheden vokset så markant? Det er tvivlsomt.
Enhedslisten står, ikke mindst takket være partiets ordfører Johanne Schmidt-Nielsen, til et fantastisk valg i de fleste meningsmålinger, og hun struttede af selvtillid, da hun på gårdagens pressemøde talte om sin mærkesag nummer ét: - For det første vil vi reducere den økonomiske ulighed, som jo er vokset markant under det borgerlige flertal.
At ulighed er en sag, der virkelig ligger hende på sinde, kan der slet ikke være i tvivl om, det kan man f.eks. læse på partiets egen hjemmeside.
- Det var først og fremmest kampen mod ulighed, der drev Johanne ind i politik, står der om Enhedslistens politiske ordfører. Men hvad er fakta, hvad siger tallene, og hvad siger en af Danmarks førende eksperter på feltet ulighed?
Tallene først: Det mindste ringe mål for ulighed er den internationalt anvendte gini-koefficient, som siden 2001 er steget fra 0,35 til 0,37. Danskerne er altså blevet mere ulige, præcis som Johanne Schmidt-Nielsen siger, men er en stigning på 0,02 procentpoint over ti år ligefrem 'markant'?
Berlingske Faktatjek spørger lektor Christian Bjørnskov, Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet:
- I international sammenhæng er der tale om en meget, meget lille stigning. Danmark er stadig verdens suverænt mest lige land.
Det lyder måske ikke ligefrem markant, men hvis det bliver ved sådan, bliver Danmark jo ikke ved med at være verdens mest lige land. Så deri kan Johanne Schmidt-Nielsen vel godt have en pointe.
Berlingske Faktatjek spørger derfor, hvor tæt verdens næstmest lige land er på at indhente os med den udvikling, der åbenbart har været i gang. - Sverige er nummer to, og med den lillebitte stigning i uligheden, der er sket på ti år under den nuværende regering, er vi cirka en tredjedel mindre foran Sverige i lighed.
Vi synes ikke, lektoren lyder særligt alarmeret.
- Der er så meget politik i spørgsmålet om ulighed, og vi taler om et tal, der er ret følsomt over for udsving i arbejdsløsheden.
Dermed antyder han, at stigningen i ulighed måske ikke nødvendigvis udelukkende har at gøre med en eventuel uretfærdig politik ført af den borgerlige regering. Den påstand har historien med sig: Faktisk steg uligheden også en smule under regeringen Poul Nyrup Rasmussen (S).
Christian Bjørnskovs kollega professor Torben M. Andernsen forklarer, at man skal være påpasselig med at udlægge gini-koefficienten alt for håndfast:
- Gini-koefficienten er et eksempel på en variabel, som påvirkes af både nogle politiske beslutninger, f.eks. skattestigninger, sænkninger eller ændringer af sociale systemer, som selvfølgelig har betydning for uligheden. Men så påvirkes den også af, hvordan den økonomiske udvikling generelt er i samfundet med arbejdsløshed, finanskriser og andre ting, som er mere eller mindre uden for politisk kontrol. Derfor kan det være vanskeligt at sige, om det er en regerings politik, der har skabt en ændring i uligheden, eller om det er andre forhold.
Berlingske Faktatjek ville gerne have spurgt Johanne Schmidt-Nielsen nærmere til, hvad hun forstår ved ordet 'markant', og hvad hun siger til udsigten til, at uligheden ifølge eksperterne – rent teoretisk – vil kunne stige, selv om rød blok måtte komme til og føre verdens mest socialt retfærdige politik. Men hun vendte i går ikke tilbage på vores henvendelse.
Se andre udsagn og påstande, der har været igennem B.T.s løgnedetektor, her.
