Det kan blive de danske skatteydere, der ender med at betale for, at regeringen i 'den grønne trepart' vil lade landbruget slippe afsted med at betale en langt, langt mindre klimaafgift end andre erhverv.
Samtidig er det ifølge ordføreren fra blå bloks selverklærede 'grønne hjerte' langt fra sikkert, at man faktisk får en væsentligt mindre CO₂-udledning for de milliarder, landbruget ifølge aftalen skal have.
I denne uge gik regeringen i gang med de første 'dialogmøder' med Folketingets partier, efter at den længeventede aftale om den såkaldt 'grønne trepart' blev præsenteret mandag aften.
Regeringen har dog stadig ikke peget på, hvor de mindst 40 milliarder kroner skal komme fra, og det er ifølge Konservatives miljøordfører, Rasmus Jarlov, et selvstændigt problem.
»Vi står stadig flere dage efter, at regeringen har præsenteret en række store løfter og forslag og aner ikke, hvor pengene skal komme fra. Det virker dårligt til, at regeringen selv ved det. Det kan et ansvarligt parti ikke bare bakke blindt op om,« siger han.
Ifølge den nyudnævnte miljøordfører kom der ikke andet frem under et møde hos skatteminister Jeppe Bruus end, at regeringen måske vil tage nogle af pengene fra det økonomiske råderum.
»De er ikke kommet op med andet end, at de regner med, at 'statskassen' betaler. Uanset hvordan man vender og drejer det, betyder det, at det er skatteyderne, der kommer til at betale regningen, hvis de gør det på den måde,« siger Rasmus Jarlov.
Derudover har regeringen ifølge Jarlov nævnt, at man muligvis kan finde nogle af pengene ved at tage dem fra 'den grønne fond', som der blev lavet en politisk aftale om tilbage i 2022.
»Det er penge, der allerede er afsat til nye klimatiltag. Hvis vi tager derfra, er der logisk nok andre ting, der ikke kan betales for. Derudover er kassen også hurtigt tom, hvis man tager dem derfra. Det har aldrig været planen, man skulle brænde alle pengene af på ét års tid,« siger Rasmus Jarlov.
Aftalen indebærer nemlig ikke, at der kommer penge ind fra landbruget i kassen lige med det samme.
Landbruget skal først betale for CO₂-udledning i 2030, og derefter føres en stor del af pengene tilbage til landbruget, der også får flere andre støtteordninger.
En stor del af Danmarks virksomheder kommer til at skulle betale 750 kroner per ton CO₂ i 2030.
Det er mere end dobbelt så meget som i landbruget skal betale i 2035.
»Hvis regeringen ikke kommer med forslag til finansiering, ender det med, at det bliver skatteyderne, der kommer til at betale hele regningen for landbrugets udledninger, mens virksomheder i andre brancher kommer til at betale for den CO₂-udledning, de står for,« siger Rasmus Jarlov.
Rasmus Jarlov understreger, at selvom De Konservative mener, at det er nødvendigt, landbruget omstilles til en produktion, der tager bedre hensyn til klima og miljø, end det gør i dag, mener man dog ikke, at landbruget skal betale højere afgifter, end industrien eller andre brancher skal.
»Vi er optaget af, at alle brancher skal have et klart økonomisk incitament til at nedbringe deres CO₂-aftryk. Det er svært at forstå, hvorfor der med den her aftale bliver gået anderledes blidt til landbruget end til andre brancher, når man ender med at føre alle afgiftspengene tilbage til landmændene,« siger han.
Skal man forstå dig sådan, at du mener, at aftalen er så generøs over for landbruget, at det er urimeligt?
Rasmus Jarlov holder en pause, før svaret falder.
»Altså, vi mener ikke, at landbruget skal betale mere end andre. For os handler det om, at man vælger den rigtige model , hvor vi får mest CO₂-reduktion for pengene. Det er svært at se, at man gør med det her.«
Vi prøver lige igen - mener du, at aftalen er urimelig generøs over for landbruget?
»Jeg mener, at det er rimeligt at sige, at der med den her aftale bliver gået blidere til landbruget, end der er blevet gjort i forhold til andre brancher, der skal betale afgift. Vi er som sagt meget i tvivl om, hvorvidt man får nok klimagevinst ud af de penge, der bliver bruget med den her aftale,« siger han og fortsætter:
»Det burde være muligt, at lave en aftale, der både var bedre for klimaet og landbruget. Derfor håber vi stadig, at der bliver reelle politiske forhandlinger om, hvordan det her skal ende,« siger han med henvisning til, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen allerede ved præsentationen af 'den grønne trepart' sagde, at aftalen var så »delikat«, at der var meget lidt at rokke ved for partierne uden for regeringen.
Møderne med Folketingets partier om aftalen forventes at fortsætte på den anden side af sommerferien.
