Der manglede ikke store ord om, hvor »historisk« aftalen var, og Lars Løkke Rasmussen var så rørt over aftalens storhed, at han var snublende tæt på at fælde en tåre for rullende kameraer. 

Til gengæld mangler der to dage senere stadig svar på ét afgørende spørgsmål: Hvor skal de mange milliarder, der skal bruges til at gøre 'den grønne trepart' til virkelighed, egentlig komme fra? 

For godt nok har regeringen meldt ud, at Novo Nordisk Fonden vil bidrage med 10 milliarder kroner til aftalen, der blandt andet indeholder en såkaldt arealfond til en pris på 40 milliarder kroner. 

Men derudover står der ikke ét ord om, hvor de mange milliarder kroner til at betale for den »historiske« plan skal komme fra i den tekst, regeringen selv har udsendt om aftalen. 

»Hvis andre partier var kommet med forslag til 40 milliarder uden at sige, hvor pengene skulle komme fra, var man blevet grinet ud af Christiansborg,« lyder det fra Samira Nawa, politisk ordfører hos De Radikale. 

Hun fortæller, at de andre partier forud for de 'dialogmøder' om aftalen, som regeringen har indkaldt til i denne uge, ikke har fået noget at vide om, hvordan regeringen vil finde de mange milliarder. 

»Det er let at sidde og komme med ønsker og forslag. Der er også rigtig mange gode elementer i det, der er lavet, især på naturområdet. Det er bare nu engang sådan, at det også skal gøres økonomisk ansvarligt, og pengene skal passe. Derfor undrer det her mig meget,« siger Samira Nawa. 

Den nye aftale, som regeringen har indgået med en række interesseorganisationer, indebærer en større omstilling af det danske landbrug.

Aftalen medfører blandt andet en CO2-afgift på landbruget, en arealfond til 40 milliarder kroner, der skal opkøbe lavbundsjorder for at omdanne dem til 250.000 hektar skov, samt en tilskudsordning på ti milliarder til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Også De Konservatives Rasmus Jarlov undrer sig meget over, at regeringen ikke engang er kommet med et forslag til, hvordan de mange milliarder skal findes. 

Samtidig mener han, det er et særskilt »demokratisk problem«, at regeringen laver en stor aftale sammen med en række interesseorganisationer uden at inddrage Folketinget, og derefter giver udtryk for, at der blot kan blive tale om minimale ændringer i de efterfølgende politiske forhandlinger. 

Blandt andet er det faldet Jarlov for brystet, at Lars Løkke Rasmussen har sagt, at aftalen er »delikat«, og at den kan falde fra hinanden, hvis partier i Folketinget nu vil forhandle videre.

»Det er ikke en ordenlig måde at gøre det på. Det er meget nemt at fremstå visionær, når man bare slynger store planer ud uden at fortælle, hvor et så stort beløb skal komme fra,« siger Rasmus Jarlov. 

»Det er en fuldstændig uforpligtende omgang at komme med. Når man slet ikke peger på, hvor så stort et beløb der skal findes, er det jo reelt ikke mere end en hensigtserklæring,« siger han og uddyber, at De Konservative grundlæggende er positivt stemt over for store dele af aftalen. 

»Men problemet lige nu er, at det reelt er umuligt at tage stilling til noget, vi ikke aner, hvordan regeringen vil betale for. Vi kan ikke forventes bare at skulle stemme ja til noget, hvor vi ikke aner, om regeringen eksempelvis vil tage penge fra andre klimaindsatser, eller hvad planen er,« siger Rasmus Jarlov. 

Afsnittet om økonomi i aftalen fylder ni linjer ud af i alt 43 sider. 

Her står der blot, at  »at der for de konkrete initiativer vil skulle være en efterfølgende politisk proces blandt Folketingets partier, hvor regeringen vil skulle sikre sig politisk flertal til både konkret lovgivning og finansiering af udgifterne.«

I et svar fra Økonomiministeriet genbruger ministeriet ordret samme tekst. 

Ministeriet skriver videre, at regeringen vil fremlægge forslag til finansiering på et ikke nærmere specificeret tidspunkt undervejs i arbejdet med at sikre sig et politisk flertal for aftalen.