Livet som internationalt anerkendt band har ikke altid været lutter lagkage for Infernal-duoen. 

Producer Paw Lagermann afslører nu, at han i en periode faldt ned i et dybt hul af depression, mens bandet kæmpede med modgang i starten af 00'erne.

Det afslører den 48-årige musiker i TV 2-programmet 'Insider'.

»Jeg var virkelig langt ude,« fortæller han om perioden.

Paw Lagermann ramte bunden, da branchen pludseligt lukkede døren.
Paw Lagermann ramte bunden, da branchen pludseligt lukkede døren. Foto: Louise Leth-Espensen
Vis mere

Da duoens første album ramte hylderne i 1998, blev det en kæmpe succes.

Bandmedlemmerne red på en bølge af enorm popularitet og interesse, men allerede få år efter stødte de på en hård modreaktion i starten af 00'erne. 

Danskerne ville hellere høre dansksproget musik, og det medførte, at bandet oplevede lukkede døre alle steder i branchen.

Og så gik Paw Lagermann 'fuldstændig ned', som bandkollega Lina Rafn beskriver det. 

Paw Lagermann beskriver det som om, han fik et par dommedagsbrillerne på, hvor han forestillede sig, at Gammel Kongevej i København var blevet fuldstændig smadret af en meteor.

Til sidst stod det klart for ham, at han måtte tage hånd om sit mentale helbred.

Derfor startede han i terapi og havde samtaler med en psykolog, indtil han en dag ikke længere forstod, hvad han lavede der.

For Paw Lagermann var det et tegn på, at han var kommet igennem den svære periode og nu var på toppen igen – en succes, der også afspejlede sig i bandets genvundne popularitet.

Infernal slog for alvor igennem igen med megahittet 'From Paris to Berlin' i 2004, og siden da har duoen turneret flittigt både i Danmark og internationalt.