Dansk Folkeparti vil ikke lukke dem ind. Men døren er tilsyneladende mere åben hos Nye Borgerlige.

Berlingske har blandt andet via forskellige Facebook-fora identificeret personer, som har meldt sig ind i Nye Borgerlige, og som tidligere er blevet ekskluderet fra Dansk Folkeparti på grund af samarbejdsproblemer eller ekstreme ytringer, eller som ikke ville kunne få adgang til DF i dag.

Det mest opsigtvækkende eksempel er Lars Grønbæk Larsen, der i begyndelsen af juli i år skrev på sin Facebook-væg, at han var skiftet til Nye Borgerlige, som i mellemtiden er blevet opstillingsberettiget til Folketinget.

I en årrække har han haft sin gang i højrenationale grupper og er blevet set til demonstrationer, hvor også sortklædte og heilende personer deltog. Lars Grønbæk Larsen har været frontfigur i den omstridte organisation Danish Defence League, der betragtes som højreekstremistisk.

Da Berlingske kontaktede ham tidligere på ugen, fortalte han om sit medlemskab, men han har senere meddelt, at han af egen drift har meldt sig ud af partiet igen.

Han nåede dog at forklare, at Nye Borgerlige er blevet »modtaget rigtigt godt« i det højrenationale miljø.

Et andet eksempel er tidligere lokalformand for DF i Brøndby, Carsten Horn, der skabte voldsom debat, da han efter tidligere statsminister Anker Jørgensens (S) død skrev på Facebook:

»Det skal fejres!!!! Skål alle sammen tillykke med dagen!! Endeligt er Anker blevet en god socialdemokrat! for en god socialdemokrat er en død socialdemokrat.«

Han havde år forinden meldt sig ud frivilligt, men DF forklarede efterfølgende, at en sådan udtalelse ville have medført øjeblikkelig eksklusion fra partiet.

»Jeg har ikke sagt, at udtalelsen var fin. Men den pointerede det relevante: at socialismen skal bekæmpes. Jeg meldte mig ind i Nye Borgerlige, fordi DF var gået for langt til venstre, og jeg støttede dem kun i udlændingepolitikken,« siger Carsten Horn.

Topstyring i DF

I Dansk Folkeparti er mange personer gennem årene blevet nægtet adgang eller er blevet smidt ud på grund af interne uenigheder eller hel- og halv-ekstreme ytringer.

Den hårdhændede metode er bredt anerkendt som en af årsagerne til Dansk Folkepartis mangeårige succes, fordi partitoppen både har undgået interne uenigheder og at blive slået i hartkorn med ekstreme grupper.

Nye Borgerlige slog sig fra begyndelsen op på, at Dansk Folkeparti var for blødsødne i udlændingepolitikken, og partiet skabte dermed opmærksomhed i indvandrerkritiske kredse. Fredag skrev partiformand Pernille Vermund på Facebook, at hverken nynazister eller totalitært sindede er velkomne i partiet, men over for Berlingske vil næstformand Peter Seier ikke på forhånd udelukke, at tidligere nynazister kan komme ind.

»Det må vi tage stilling til, hvis sådan en sag skulle opstå,« forklarer han.

I Dansk Folkeparti bliver alle nye medlemmer først screenet for udtalelser via Facebook og Google, inden de får adgang.

»Man kan ikke blive medlem hos os, hvis man har været i kontakt med Danish Defence League eller andre højreekstreme grupper, eller hvis man er kommet med ekstreme udtalelser. På det punkt adskiller vi os måske fra Nye Borgerlige,« siger DF-partisekretær Poul Lindholm, som er med til screeningsprocessen.

Ifølge professor og valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, kan det blive et problem for Nye Borgerlige, hvis enkeltpersoner træder ind i partiet og tegner et andet billede af Nye Borgerlige end det, som partiet ønsker at stå for.

»Det handler ikke så meget om de konkrete personer, men mere om det billede, som vælgerne vil få af et parti. Derfor kan det være nødvendigt at styre hårdt, hvem man vil have ind – især i begyndelsen, hvor der ikke er en organisation til at have en normal valgproces. Lige nu kan man jo nærmest løbe ind fra gaden,« siger han.

Plads til ekskluderede DFere

Kigger man nærmere på Nye Borgerliges kommunale bagland, dukker flere tidligere DFere også op. I Nordfyns Kommune sidder René Lundegaard eksempelvis i kommunalbestyrelsen for partiet. Ifølge Dansk Folkeparti blev han smidt ud hos dem på grund af samarbejdsproblemer, men han har selv forklaret, at han personligt trak sig. René Lundegaard har ikke ønsket at kommentere sagen over for Berlingske.

Et andet eksempel er den mangeårige DFer Holger Gorm Petersen. For to år siden var han som anden viceborgmester i Vejle en af de højest placerede kommunale DFere, hvorefter han blev ekskluderet.

Ifølge Holger Gorm Petersen henviste DF-ledelsen til samarbejdsproblemer og til udtalelser, hvor han kaldte ikke-vestlige lande for »Hulabula-land«. DF-toppen stemplede også hans udtalelser som »stupide«, da han kaldte DF »antimuslimsk« og foreslog et indrejseforbud for muslimer.

I dag understreger Holger Gorm Petersen dog, at han ikke ønsker at skære alle muslimer over en kam.

»Jeg er på ingen måde rabiat, når det kommer til udlændinge, men jeg siger tingene præcist og kontant. Det er der nogle, som ikke bryder sig om, men Pernille Vermund siger også tingene præcist og kontant. Det er der bedre plads til i Nye Borgerlige, og derfor passer jeg bedre ind her,« siger Holger Gorm Petersen, som gerne vil i Folketinget.

Der er også eksempler på tidligere DFere, som har meldt sig ind i Nye Borgerlige, men som for nylig har meldt sig ud igen på grund af den stramme økonomiske politik. Det gælder eksempelvis det nordjyske regionsrådsmedlem Vivi Jensen, der tidligere har været folketingskandidat for Dansk Folkeparti, men blev ekskluderet fra DF efter interne uenigheder. Også Sonja Malene Pedersen har meldt sig ud af Nye Borgerlige på grund af partiets stramme økonomiske politik.

Hun blev i foråret bedt om at forlade sin post som næstformand i DFs afdeling i København frivilligt, hvis hun ikke ville ekskluderes, forklarer hun. Med egne ord skete det på grund af hendes kontante stil bl.a. på udlændingeområdet og over for partiledelsen.

»Jeg fik at vide, at jeg havde et sprog som en havnearbejder. Det var der ikke plads til i DF. Jeg pakker desværre ikke tingene ind, heller ikke på udlændingeområdet. I Nye Borgerlige følte jeg, at der var plads til en mere kontant tilgang til værdipolitikken,« siger Sonja Malene Pedersen.