De borgerlige partier er dybere splittede, end de vil være ved. Bliver Løkke statsminister efter næste valg, skal han finde en stribe kompromiser

Alt var idyl, da blå bloks fire ledere for nylig gik på scenen ved Venstres landsmøde i Herning.

Lars Løkke Rasmussen var i hopla og fortalte morsomme historier om, at forskellen på Kristian Thulesen Dahl og Anders Samuelsen er, at den ene foretrækker flæskesteg og den anden sushi.

Løkke høstede også et minutlangt bifald, da han erklærede, at Venstre ikke kan vinde valget alene.

- Vi skal ud at kæmpe sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, sagde han.

Men en gennemgang af partiernes politik, som BT har foretaget, viser, at Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er så dybt splittede på en række vigtige politikområder, at Løkke skal servere en hel del flæskesteg og sushi, hvis de skal blive enige.

En simpel optælling af aktuelle udspil, forslag og udtalelser afslører uenighed på mindst 30 områder.

Især er splittelsen synlig på ét afgørende punkt om, hvor meget – eller lidt – den offentlige sektor må vokse i de kommende år. Almindeligvis er det sådan, at en større offentlig sektor er ensbetydende med flere penge til skoler, ældre, hospitaler og veje. Jo større offentlig vækst, des mere velfærd.

Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen forventer først, at dette vigtige stridspunkt afklares efter valget.

- Det er indbyrdes modstridende, om man som DF vil have 0,8 pct. vækst eller et uændret offentligt forbrug, eller om man som os mener, at det offentlige forbrug godt kan være mindre, hvis man gør tingene mere effektivt. Vi har Løkkes ord for, at han ikke sætter sig i Statsministeriet, medmindre der er en afklaring af det spørgsmål, siger han.Hvordan skal den afklaring finde sted?

- Det vil ske efter valget og afhænge af de styrkepositioner partierne har, lyder svaret fra Ole Birk Olesen.

DF i rød dagpengegrøft

I debatten om dagpengene står V, K og LA i det ene ringhjørne og DF i det andet. Kristian Thulesen Dahl er mere enig med Pia Olsen Dyhr (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) end med Løkke. Forventningen i DF er, at Kristian Thulesen Dahl efter valget samler et alternativt flertal bag om ryggen på Løkke for at rulle dele af den omstridte dagpengereform tilbage.

Løkke skal heller ikke regne med, at Kristian Thulesen Dahl vil give ham den borgfred om EU-politikken, som forgængeren Pia Kjærs­gaard gav Anders Fogh Rasmussen i 00erne.

BT erfarer, at Kristian Thulesen Dahl ikke stiltiende vil se på, at Løkke tilrettelægger den danske EU-politik uden om DF. Målet er at presse Løkke til at føre den samme forsigtighedspolitik i EU, som den britiske premierminister David Cameron har gjort.

De Konservatives politiske ordfører Lene Espersen siger, at hun ikke er nervøs for, at de borgerlige partier ikke vil kunne blive enige efter et valg, uanset hvordan regeringssammensætningen måtte blive.

- Det er godt, at Løkke har udstukket disse her fem pejlemærker for Venstre (om skat, job, udlændinge, tryghed og sundhed, red.). De trækker langt hen ad vejen i borgerlig retning på den måde, som vi andre gerne vil. Man kan sige, at DF i fordelingspolitikken nok er mere ovre i den røde blok end i den blå blok, siger Lene Espersen, der opridser forskellen således:

- De ønsker en ret høj vækst i den offentlige sektor, hvor vi andre mener, at man kun kan bruge pengene én gang. Vi mener, det er vigtigere at skabe arbejdspladser i den private sektor. Det er nok den store knast, men ikke en knast der er umulig at løse. DF vil bruge flere penge på de ældre, og det vil vi også. Jeg tror, det er muligt at nå hinanden. LA har også flyttet sig på værdipolitikken, så de ligger mere på linje med os andre. Man skal turde sige til vælgerne, at vi går til valg på nogle ting, men at vi kan ikke garantere, at de bliver gennemført, da vi nok ikke får 90 mandater, siger Lene Espersen.

Venstres gruppeformand Kristian Jensen mener ikke, det kan komme som nogen stor overraskelse, at partierne i blå blok er forskellige.

Knaster, ja … men de røde er større

- Jeg ser ikke så voldsomt store knaster. Især ikke når jeg sammenligner med, hvor stor forskellen var på de røde partier forud for valget i 2011. På udlændingeområdet er vi enige om, at vi skal have et samfund, der giver plads til arbejdskraft, men vi er så uenige om, hvordan det skal gøres, siger han.

I forhold til EU er der også markante forskelle på de to traditionelle ja-partier Venstre og De Konservative på den ene side og EU-skeptikerne i Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Men den ømme tå vil Kristian Jensen ikke gøre et stort nummer ud af.

- Man skal huske på, at op igennem 00erne var der også forskel på, hvad De Radikale og Enhedslisten mente om EU, og hvad regeringen og DF ville. Alligevel lykkedes det os i ti år at finde gode løsninger på de udfordringer, der var.Ser du for dig, at DF er med i en europapolitisk aftale?

- Det kommer an på, om DF ændrer holdning til den stærke modstand mod at være med på afgørende punkter. Vi har det sådan i Venstre, at vi gerne vil sætte grænser for, hvad EU skal blande sig i. Til gengæld vil vi gerne have, at EU arbejder sammen der, hvor det er vigtigt. For eksempel om grænseoverskridende kriminalitet. Vi vil skifte retsforbeholdet ud med en tilvalgsmulighed, hvor vi selv bestemmer, hvad vi er med i. Det vil kræve, at der er en bevægelse hos DF, hvis de skal med i en bred aftale, siger Kristian Jensen.