Hver måned tager sygeplejerskerne hundredvis af ekstravagter for at få hjulene til løbe rundt på de danske sygehusene, men siden anden bølge af corona kom har vi talt tusindvis af ekstravagter hver måned.
I 2018 var der i alt 5.305 ekstravagter i Region Hovedstaden. I de første otte måneder af 2021 har der været 9.134.
Men nu går den ikke længere. Dansk Sygeplejeråd i Kreds Hovedstaden har nemlig fået nok og opsagt samarbejdsaftalen om frivillige ekstravagter, og den udløber allerede i slutningen af januar.
»Det er uholdbart, når sundhedsvæsenet kun hænger sammen, fordi de tager ekstraarbejde,« siger Kristina Robins, kredsformand for DSR Hovedstaden.
Aftalen om frivilligt ekstraarbejde kaldes FEA-aftalen og kan tages i brug, når der skal arbejdes på en pukkel af opgaver – for eksempel hvis man er bagud med operationer, eller i særlige situationer hvor der mangler sygeplejersker, og man ikke kan få det til at køre uden flere hænder.
»Ledelsen på sygehusene bruger kun aftalen, når der virkelig er brug for sygeplejerskerne. Men det er der hele tiden lige nu,« siger Kristina Robins.
Et arbejdspres, som regionrådsformand i hovedstaden, Lars Gaardhøj, anerkender. Han frygter dog for konsekvenserne, hvis regionen ikke når at få lavet en ny aftale med sygeplejerskerne:
»Dem, der kan mærke det her, er patienterne. Det bekymrer mig. Patienterne kommer til at vente længe på operationer og behandlinger. Situationen er alvorlig,« siger Lars Gaardhøj.
Alligevel fastholder Kristina Robins, at det nu engang er den bedste løsning at stoppe samarbejdet. I hvert fald for nu.
»Udfordringen lige nu er, at FEA-aftalen blive brugt på en uholdbar måde. Det er uholdbart, når sygeplejersker arbejder så meget, at de slider sig selv ned. Det går også ud over patienterne. For der sker flere fejl og utilsigtede hændelser,« siger Kristina Robins.
Men det kan vel også gå galt, hvis der er for få på arbejde?
»Det er hele problemet. Det skal vi have gjort noget ved. Det er lige præcis der, det rammer patientsikkerheden og kvaliteten, og derfor er det afgørende, at vi kan fastholde flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet,« siger Kristina Robins.
Skulle der opstå en kritisk situation, hvor man normalt vil have taget FEA-aftalen i brug, men ikke kan, fordi dem fra slut januar er droppet, håber Lars Gaardhøj dog, at man kan bruge en af de andre lokale aftaler, så patienterne kan få den rette hjælp.
»Der en mulighed for at lave andre lokale aftaler om ekstraarbejde. Der er andre aftaler end FEA-aftalen, men det er den centrale med god honorering. De andre er ikke lige så gunstige aftaler,« siger Lars Gaardhøj.
Hvorfor skulle sygeplejerskerne takke ja til en lokal aftale, der er dårligere betalt, end den de lige har opsagt, når det netop handler om, at de vi have mere i løn?
»Det ved jeg heller ikke. Men den pukkel, vi løber ind i med operationer, den bliver jo rigtig vanskelig.«
Kristina Robins vil dog meget gerne drøfte en holdbar løsning. Det er netop derfor, aftalen er blevet opsagt. En løsning for de danske sygeplejersker vil ifølge Kristina Robins kræve flere hænder på afdelingerne, og det skal ske gennem mere i løn:
»Sygeplejersker skal have flere faste tillæg her og nu, og på den lange bane skal grundlønnen stige. Lokalt kan vi lave lokale tillæg og øge den faste løn. Løn skal matche ansvar, opgaver og kompetencer,« siger hun og fortsætter:
»Vi skal have arbejdspresset ned. Der skal være sammenhæng mellem opgaver og antal sygeplejersker. Vi er nødt til at have nogle faglig forsvarlige bemandinger for at kunne levere faglig forsvarligt sygepleje,« siger Kristina Robins.
Muligheder og løsninger for sygeplejersker skal Lars Gaardhøj tale med de andre partier om på tirsdag.
»Her har vi et temamøde i forretningsudvalget, hvor modeller og muligheder bringes i spil, så vi kan se på, hvad vi kan forbedre. For det er ikke en holdbar situation, og vi prøver at håndtere problemet, for de er jo til at få øje på,« siger Lars Gaardhøj, der dog understreger, at regionen ikke sidder på en kasse fuld af milliarder til at dele ud af.
