Sara Slott holdt liv i drømmen om at slutte karrieren med en plads i OL-finalen, da hun lørdag gik videre fra sit indledende heat i 400 meter hæk.

Men danskeren nåede at frygte, at karrieren skulle slutte på den værst tænkelige måde.

Der blev nemlig dømt tyvstart i hendes heat, og da Slotts ansigt pludselig fyldte storskærmene på det olympiske stadion i Tokyo, så fik hun bange anelser.

Selvom hun ikke følte, hun havde gjort noget galt.

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg er en af dem, der starter hurtigst. Jeg ved godt, jeg nogle gange er tæt på at tyvstarte. Men jeg var egentlig ikke nervøs. Kun da vi begyndte at gå tilbage, og de så filmer på mig … Der tænker jeg bare: ‘Fuck!« siger Sara Slott.

»Inden heatet var jeg forberedt på, at jeg potentielt ville ryge ud, og det så ville være slut, men jeg ville fandeme have lov at løbe og i det mindste slå mig selv ud.«

»Så jeg var faktisk lidt nervøs. Jeg begyndte også allerede at gennemgå ‘okay, hvad er mine rettigheder’. Det er sådan noget med, at man kan løbe under protest. Og hvor sidder min træner Mikkel, hvis jeg skal have noget rådgivning,« forklarer hun.

Nervøsiteten viste sig dog at være ubegrundet, da det var en ukrainer, som var for hurtigt ude af startblokken.

Foto: PHIL NOBLE
Vis mere

Da løbet i andet forsøg blev sat i gang på korrekt vis, var det med en Sara Slott, der kæmpede med tingene, men alligevel endte med at sikre sig den nødvendige plads i top fire, som udløste en billet til semifinalen.

I tiden 55,52 sekunder blev hun nummer tre, men Sara Slott er godt klar over, at hun skal finde noget mere, hvis mandagens semifinale ikke skal være hendes sidste løb som professionel.

Den tidligere europamester forventer samtidig, at hun til semifinalen vil være mindre hæmmet af nerver.

»Jeg var virkelig nervøs, fordi jeg synes, jeg var på dybt vand. Fordi det var så lang tid siden, jeg havde været igennem (en konkurrence, red.), så jeg håber, at jeg har rystet det af mig om to dage, så jeg bare kan løbe.«

Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg tror, jeg er mere frigjort (i semifinalen, red.). Men jeg er også fuldt ud bevidst om, at jeg virkelig skal ud og finde noget for, at jeg kan komme videre. Folk løber rigtig hurtigt. Men jeg ved også godt, at jeg kan, for jeg ligger og gør det til træning. Jeg ved fandeme ikke lige, hvad der sker, når jeg går ud i konkurrencer. Det skal jeg lige have løst!«

»Men jeg føler, jeg kan løbe frit. For det ligger ikke i kortene, at jeg skal gå videre. Det kan godt være, at I gør det, og alle derhjemme forventer det, men dem, der kender disciplinen og kan se, hvad andre løber, de har ingen forventning om, at jeg gør det. Så jeg føler, jeg kan løbe frit. Nu skal der bare sparkes igennem fra start, og så må jeg dø med træskoene på. Og så vide, at jeg har løbet min chance.«

»Jeg synes, jeg har et sekund mere i mig. Men det skal der også til. Jeg tror, den sidste plads går deromkring. Jeg tror, man skal løbe 54,40,« lyder vurderingen fra Sara Slott.

Mandag aften lokal tid får vi svaret på, om Sara Slotts analyse er korrekt – og om hun formår at løbe sig i finalen.