René Holten Poulsen er en af tre finalekandidater i kampen om at vinde BT Guld 2015. BT satte ham i gang med 11 sætninger og fik ham blandt andet til at fortælle, hvorfor Superligaen er tam, og hvorfor han bør vinde prisen.

»Mit sportslige idol er ... nok Michael Phelps, men tidligere var det Bjarne Riis eller Anja Andersen. Da jeg var otte år, var der OL i Atlanta, og kvinderne vandt OL i håndbold, og året efter vandt de VM. Det var rigtig stort. Anja havde noget temperament, og det har jeg også selv, så hun betød noget for mig. Bjarne Riis og hele Touren sad jeg altid og så med mine forældre, det var bare noget helt særligt. Det spil mellem rytterne, hvor de kigger hinanden i øjnene, var og er bare imponerende, og så har jeg det helt enkelt sådan, at det er fedt, når danskere vinder. Michael Phelps er den største olympiske atlet overhovedet. Det er dybt imponerende at vinde otte medaljer til et OL, men også det, at han kunne få alle marginaler over på sin side, er utroligt svært. Det er imponerende. For at gøre det skal man ikke kun være bedre fysisk end sine konkurrenter, men også mentalt.«

»For mig er den perfekte takketale … sjov og lidt flabet. Den har også lidt ydmyghed, men man behøver altså ikke at ligge nede på sine knæ. Man skal tillade sig at være stolt. Man skal altid huske at takke sine sponsorer og dem, der har hjulpet én. I mit tilfælde er det min træner og mine tidligere trænere. Jeg oplevede sidste år ved sportshowet i Herning sejltræneren Finn ’Beton’ Jensen holde en helt suveræn takketale. Om ikke andet, en meget lang tale.«

»Den bedste lærer, jeg nogensinde har haft… er et svært spørgsmål. Jeg har haft mange gode. Men okay, jeg havde en god lærer på teknisk skole, da jeg uddannede mig til tømrer. Per Skriver hedder han, og han tog hensyn til, at jeg gerne ville møde lidt senere, hvor jeg så til gengæld lavede noget ekstra i pauserne. Det betød, at jeg i 2008 havde mere tid til træning.«

»Den mest inspirerende oplevelse for mig i 2015 … var at vinde for-OL, som blev roet to uger efter, jeg havde vundet mit dobbelte VM. Det var særligt, fordi jeg vandt i toerkajakken med Nils Boe, hvor vi var blevet disket ved VM, fordi jeg to gange havde tyvstartet. Det var bare en forløsning, at vi vandt. Det var fedt for os, at vi fik bevist, at vi godt kunne. Det at komme igen efter at er vigtigt. Det betød også noget for min oplevelse, at der blev roet på det olympiske stadion, som vi skal ro på i Rio til sommer. Det var første gang, jeg var der, og det var en bonus i det hele. En anden ting, jeg kommer til at tænke på, er, at jeg så Formel 1 i pitten hos Red Bull i Budapest. Det var nok den fedeste oplevelse. At se hele det set-up var bare for vildt. Jeg havde én med, som ikke interesserer sig for motorsport, og hun var bare mundlam over, hvor vildt det var.«

»I 2015 har jeg mest af alt savnet … jeg synes ikke, at jeg har savnet noget. Det har været et godt år. Hvis bare sommeren kunne have været noget længere.«

»Hvis jeg selv skulle stemme på en vinder af BT Guld, ville jeg stemme på … mig selv. Det vil jeg gøre, fordi det er året før OL, og hele min historie for at komme hertil, hvor jeg er nu, har været særlig. Der var mange skæld ud og holdninger til min præstation ved OL i 2012, hvor jeg efter at være blevet nummer fire fik givet det her interview, hvor jeg kaldte min konkurrent en gammel krage. Derud over vil jeg pege på, at jeg har leveret varen året før OL og vundet guld i en olympisk disciplin. Skulle jeg stemme på en nummer to, ville det være Anne Marie Rindom, der vandt VM-guld i Laser Radial. Jeg synes næsten, BT Guld skal gives til en, der har vundet guld.«

»Jeg bliver glad, når … ting, som har taget lang tid, lykkes – og når jeg kan mærke, at jeg har gang i en god proces. Jeg kan virkelig også blive glad over fridage, hvor jeg kan få lov at ligge og slappe af på stranden. Eller en god havudsigt.«

»Vi kommer især til at huske sportsåret 2015 for … året, da flere af de mindre sportsgrene var væsentligt bedre end fodbold. Man vil huske det for at være året, hvor mange af de små sportsgrene gjorde det godt, men også for at være året, hvor mange af de atleter, som har været på vej længe, lykkedes. Jeg tænker på Rikke Møller, Mie Ø. Nielsen, Jeanette Ottesen, Sara Slott samt Guldfireren, som faktisk også lykkedes uden Morten Jørgensen, som er den mest erfarne på båden. Jeg går ikke og bliver glad for, at fodbold ikke lykkedes, jeg er glad for, at vi var nogle andre, der lykkedes. Det, jeg ikke er så glad for, er, at fodbold stadig er det, som alle taler om og lægger mærke til. Det er ærgerligt, at folk ikke lægger mærke til de andre sportsgrene. Jeg ser ikke selv fodbold – jo, Champions League-finaler og landskampe med Danmark, men jeg ser ikke Superligaen, så god fodbold er det altså heller ikke. Uden at lyde arrogant kan det for en verdensklasseatlet godt være lidt tamt at se en flok spillere, der tjener så mange penge, men som er på så middelmådigt et niveau i forhold til andre, der stort set ikke får noget for at gøre det, de gør.«

»Min store sportsdag var … 22. og 23. august i år, da jeg vandt to guldmedaljer. Det var lidt sjovt, at det netop var den dato. For 22. august 2008 vandt jeg min første OL-medalje, da jeg fik sølv i toerkajak på 1000 meter, og 23. august blev vi nummer fem i toerkajak på 500 meter. Og da sagde jeg, at jeg ville vinde dobbelt guld ved OL i London fire år senere. Sådan gik det ikke – blandt andet fordi 500 meter enerkajak var blevet taget af programmet. Så det føltes meget godt på den dato at tage dobbelt VM-guld syv år senere.«

»Jeg bliver ked af det, når … folk tror, at de har retten til at svine én til, bare fordi man kommer med en udtalelse. Jeg har senest oplevet, at der var en, som kunne huske, hvad jeg havde sagt om den gamle krage under OL i 2012. Han mente, at det skulle med i overvejelserne i forhold til, om jeg nu kan vinde BT Guld. Det gør mig skuffet på den persons vegne.«

»2016s største danske idrætspræstation tror jeg, vi kommer til at se … til OL i Rio. Hvilken sportsgren er svært at sige. Der kommer altid en overraskelse. Men okay, hvis svømmepigerne tager en medalje på holdkappen, tror jeg, at det ville være noget særligt, fordi vi er så lille et land, der kæmper mod meget store nationer. Og så ville det fylde noget, fordi de svømmepiger har været i vores sportshjerter længe. Det kunne være enormt stort. Et individuel guld kan være større, men for danskerne ville det være en stor oplevelse, hvis den gruppe vinder en medalje sammen.«