Trine Panum, der voksede op i Brønderslev, fik et kulturchok da hun kom til København. Da hun var færdig med sit universitetsstudium, blev hun tilbudt en forskerstilling, men blev i stedet vært på Bydysten på DR og siden TV2smorgennyheder, efter hun havde været til en casting hos Michael Meyerheim og Jens Gaardbo.

I MIT FOTOALBUM fortæller Trine Panum om hvordan hun altid har leget bedst med drengene, hvordan hun har bortført sin lillebror til Norge, om hendes karriereliv på TV og meget, meget mere ...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om Trine Panum Kjeldsen, suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Trine Panum, der voksede op i Brønderslev, fik et kulturchok da hun kom til København. Da hun var færdig med sit universitetsstudium, blev hun tilbudt en forskerstilling, men blev i stedet vært på Bydysten på DR og siden TV2smorgennyheder, efter hun havde været til en casting hos Michael Meyerheim og Jens Gaardbo.

I MIT FOTOALBUM fortæller om hvordan hun altid har leget bedst med drengene, hvordan hun har bortført sin lillebror til Norge, om hendes karriereliv på TV og meget, meget mere ...

1. Drengeselskab er lettere

Som barn var jeg en temperamentsfuld og kreativ pige, og var lidt af en drengepige, der altid har foretrukket drengeselskab fremfor pigefnidder. Relationer til drenge er meget ukomplicerede og uden intriger. Jeg blev født i Aarhus i 1971 og flyttede til Randers, hvor jeg boede til syvende klasse, og siden boede jeg i Brønderslev til 3. g. Det var meget trygt at vokse op i sådan en lille by, det var overskueligt, der var to diskoteker og ikke for mange mennesker. Jeg var glad for stedet og husker, det var det kulturchok, jeg fik, da vi med gymnasiet var i København. Det var spændende, der var så mange anderledes mennesker – det var jeg ikke vant til hjemmefra. Jeg kunne godt li’ byens puls.

2. Opvokset med kunst

Dette billede fortæller noget om, hvad jeg er opdraget med, nemlig kunst på væggene. Mine forældre, især min far, brugte megen tid på kunst, og han havde en idé om, at det var udvidende for os børn at kigge på. Han købte hver tredje måned nye plakater, som han satte i skifterammerne, og vi var til rigtig mange kunstudstillinger. Jeg har selv tre børn og er meget opmærksom på, at man præger dem, ligesom jeg selv blev. Vi tager også på udstillinger i dag. På billedet står jeg med studenterhuen, jeg var en gennemsnitlig student med 8,7 i snit. Jeg var megaflittig og syntes på ingen måde, jeg fik de karakterer, jeg burde ha’. Det gik meget bedre, da jeg kom på Aalborg Universitet, hvor jeg i 1995 uddannede mig til cand. phil. i dansk og medievidenskab med et 13-tal, og fik tilbudt en forskerstilling efter specialet. Det var dog ikke noget for mig.

3. Bortførte lillebror

Da min lillebror Søren Kjeldsen i midten, fyldte 30 år, arrangerede min storebror Peter og jeg en overraskelse for ham. Vi bortførte ham så at sige til Norge, hvor vi tog på overlevelsestur i vildmarken og overnattede i det fri, sov i telt, lavede mad over bål i fire dage. Det var nogle fantastiske dage uden børn eller ægtefæller. På den tur fik vi talt rigtig godt sammen - jeg er rigtig glad for mine brødre.

4. Det fedeste job

Da jeg var 25, blev jeg vært på programmet Bydysten sammen med Henrik Dahl - ham fra programmet Rabatten. Det var et program, der skulle afløse Husk lige tandbørsten, men det blev desværre ikke den samme succes. Faktisk kom jeg ind i mediebranchen, fordi jeg i min praktikperiode fra universitetet var på TV-Aalborg, hvor jeg i løbet af kort tid blev studievært, og der spottede DR mig, og jeg blev ansat i provinsafdelingen. Da TV2 søgte værter til morgentv, var jeg til casting hos Michael Meyerheim. Jobbet i Go’morgen Danmark fik Cecile Frøkjær, og jeg blev ansat som morgenvært på Nyhederne. Ansættelsessamtalen foregik med Jens Gaardbo, han kunne li’, hvad han så, til castingen, og jeg var rigtigt glad for at have ham som chef. Efter at jeg havde været på morgen-nyhederne i en enkelt uge, kunne jeg ikke sige et ord, fordi jeg på grund af nervøsitet havde brugt stemmen forkert. Det gik hurtigt over. Jeg gik i seng kl. 20.30 for at stå op kl. 4 og være frisk og med fuld makeup til første udsendelse kl. 6 - det var det fedeste job, en suveræn, velsmurt maskine, hvor alle gjorde deres ypperste. Men det var også megahårdt at vende døgnrytmen.

5. Opklarede drab

På Station 2 havde vi mere end en mio. seere, da det var på sit højeste. Alt blev lavet live, når vi sendte kl. 20.50 hver mandag. Jeg blev redaktør på Efterlyst, som kom til at være mit hjertebarn. Jeg begyndte i 2001 og var der til 2014. Vi var med til at opklare flere drab, da vi efterlyste vidner til flere drabssager. Der var blandt andet en mordsag, der udspillede sig i et havehus i området omkring Odense, hvor seerne udpegede gerningsmanden på overvågningsbillederne.

6. Lurede på ham i et halvt år

I 2004 blev jeg gift med min dejlige mand Lars Steen Pedersen. Vi havde Nikoline, min datter fra første ægteskab, og vores fælles søn Oskar med til vielsen på Københavns Rådhus, og en måned efter holdt vi en skøn, sjov og uformel fest for familie og venner. Jeg mødte Lars Steen under OL i Sydney, og der gik ikke mange dage. før jeg tænkte, at ham måtte jeg lære at kende. Han var på vej ud af et forhold, og jeg var nyskilt. Der gik et halvt år, inden vi blev kærester. Han er bare en lækker mand, sød, klog og varm. I dag er han chef for undersøgende journalistik på DR, og han har skrevet tre sportsbiografier. Snart har vi kobberbryllup.

7. Ydmyg og stolt

Fra min udstilling i Cobra-rummet ved Sophienholm ved Bagsværd Sø i august 2015. Det var en stor oplevelse at få mulighed for at udstille i det rum, hvor netop mange af de store ‘gamle’ Cobra-maleres malerier hænger i loftet. Der var en helt særlig stemning, og jeg følte både ydmyghed og stolthed ved at være lige netop dér sammen med de helt store. Når jeg maler, er det meget fysisk og spontant, og der er mange dage, hvor tiden bare forsvinder ved staffeliet. I 2014 valgte jeg at gå på orlov fra TV2, et år senere sagde jeg op og har siden da levet som kunstner på fuld tid, og det har jeg ikke fortrudt. Egentlig var jeg lidt nervøs for, om det ville blive ensomt, men sådan er det ikke gået. Jeg nyder roen og fordybelsen, det sociale får jeg fuldt ud dækket.

8. Maraton på barsel

Jeg begyndte at løbe, da jeg gik på barsel i 2004, det tog fart med babyjoggeren. En kollega sagde til mig, at jeg aldrig kom til at løbe et maraton, og det provokerede mig til at melde mig til Berlin Marathon, for det skal ingen sige. Jeg trænede i tre måneder og løb sammen med hende. Efter 36 km var hun sat af, jeg løb selv hele distancen på fire timer. Der mistede jeg flere negle på tæerne, men de er vokset ud igen. Jeg vejede omkring 48 kilo dengang, og jeg er 164 cm høj.

9. Familiestyrkende

Florida 2011 - her er det nytårsaften og vi fejrer dagen i 30 graders varme på Ocean Drive i Miami med vores tre dejlige børn. Fantastisk ferie. Det er altid godt at tage tre uger ud af kalenderen - det styrker familien.