Skal du smage den?
Fastfood-giganten er nu klar med en ny version af softice-varianten McFlurry, der har chokoladepastiller af typen M&Ms i kædens farver rørt ud i isen.
Det oplyser McDonald's på firmaets hjemmeside.
Som led i en ny kampagne byder de danske McDonald's-restauranter nu på endnu en dessert, der serveres under frysepunktet. Denne gang er det i form af en såkaldt McFlurry med M&M's, hvor kun pastiller med farverne rød og gul får lov til at snige sig ned i bægeret med softice.
Foto: McDonald's.
Det udvider typen af McFlurry-is til tre varianter, hvor de faste bestanddele på dessertkortet er med oreo-kiks og Daim-chokolade.
Ifølge McDonald's engelsksprogede wikipediaside er McFlurry-konceptet, hvor plastikskeen bliver påspændt en røremaskine for at blande ingredienserne med softice, en canadisk opfindelse, der blev hittet på i Bathurst, New Brunswick i 1995.
Verden over er der forskellige smagsvarianter. Navnligt chokoladebarer som amerikanske Snickers, Twix. Reese's og britiske chokoladestænger som Twirl og Creme Egg har fundet vejen ned i softicen.
Burger-giganten introducerer i ny og næ også en særlig variant, hvor man markerer en særlig anledning. I Japan under kirsebærtræernes blomstring 'sakura,' blev der for eksempel solgt en flurry med kirsebærsauce og små blomster udformet i sukker.
Hvis man ikke kan vælge imellem smagsvarianter, så kan det være, at man skal kaste sig ud i det fænomen, der bliver kaldt en SuperFlurry. Konceptet opstår ganske enkelt, når man man blander to eller flere smagsvarianter i softicen. Udtrykket har sin oprindelse i storbyen San Fransisco, men har endnu til gode at blive officielt anerkendt af McDonald's.