Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.

I denne uge har Simon Riedel talt med Lars Tvede om forelskelse, samfundets rigdom og afskyelig cola.

Mit vigtigste budskab til danskerne er ... at vi i dag måske er 3-400 gange rigere end i stenalderen, og at det er rigtig godt, at ingen for 200 år siden besluttede, at vi ikke kunne blive rigere. Vi kan blive meget rigere endnu - faktisk er der ingen overgrænse, for en række vigtige teknologier vokser eksponentielt. Og det er godt: rige lande har det bedste miljø, den største tryghed og den sjoveste livsstil. Så glem nulvækstfilosofien og få væksthatten på. Det gælder også dig, Uffe Elbæk!

Jeg er ret god til ... at se mønstre og muligheder i kompleksitet. Det gælder også teknologiske og økonomiske muligheder. Undertiden er det sådan, at når jeg ser noget indviklet, har en del af min hjerne, det ligesom når en anden del af den ser en saftig bøf med bearnaisesovs. Både problemet og bøffen vækker min appetit, og både hjernen og mine tænder løber i vand. Det er derfor, jeg har skrevet så mange bøger og arbejdet med højteknologi og investeringer. Noget af det tjener jeg penge på; andet ikke, Men jeg gør det, fordi jeg ikke kan lade være.

Til gengæld magter jeg ikke ... administration, som typisk giver mig en blanding af akut søvnighed og adhd. Jeg kan simpelthen ikke holde tankerne samlet, når jeg ser en bilagsopgørelse. Jeg havde det i øvrigt på samme måde med tyske gloser i skolen. Min hjerne vil bare ikke.

Det vigtigste for at have et godt liv ... er kærlighed, sundhed, eventyr og noget arbejdsmæssigt, man brænder for. O.k, det vil enhver måske sige, så hvis jeg skal sige det mere konkret for mit eget vedkommende, er det nogen at elske, skiløb, træning, rødvin, havet og larmende, hurtige biler, iværksætteri, investeringer og at skrive bøger. Og larmende musik indimellem. Jeg har seks 1,5 meter høje højtalere.

En grundregel, hvis man vil være velhavende ... er for det første at se de helt store temaer, der er værd at arbejde med eller investere i, og som man kender og er fascineret af. Dernæst at tage risici, men sprede dem klogt. Og til sidst at bruge mindre, end man tjener.

Jeg blev godt nok overrasket ... da min kone sidste sommer sagde, at hun ville skilles. Vi havde været gift i 30 år, og deraf var de første 28 fantastiske. Men vi var rent faktisk det sidste par år gledet fra hinanden, og efter nogle dages eftertanke konkluderede jeg, at hun havde ret: Vi skulle finde hver sin vej fremover. Derefter besluttede jeg, at hele mit liv nu var et iværksætterprojekt, men det er heldigvis noget, jeg er god til. At jeg så ret hurtigt efter mødte min nye kæreste Pernille Vermund, var en heldig start på mit nye liv.

Det, jeg især godt kan li’ ved Pernille, er ... at hun får mig til at smile eller grine mange gange dagligt. Det er ting, hun gør eller siger, der ofte er umådeligt morsomme. Eller charmerende, som når hun giver telefoninterview til Berlingske, imens hun laver mad og hænger vasketøj op. Derudover kan jeg lide, at hun i modsætning til min første antagelse har Mensa-class-intelligens. Hun er lynskarp uden at kokettere med det. Og så at hun er utroligt kærlig og går til livet med en glubende appetit og optimisme. Vi har det skønt sammen hele tiden.

Når jeg er forelsket, er det som ... at være hjemme mentalt. Vi mennesker er ikke beregnet til at være alene; jeg er i hvert fald ikke. Jeg er beregnet til at være en del af to, og for mig betyder at være forelsket, at jeg har den anden halvdel og føler mig inderligt lykkelig derved – og forelsket. Et af symptomerne på forelskelsen er, at jeg elsker pigen endnu mere for dennes små fejl. Et andet er, at jeg vil have kontakt hele tiden.

Jeg mener, det er vigtigt at være risikovillig ... når risikoen kun er kortsigtet, og der samtidig er en enorm upside, hvis man kan holde fast længe nok. Eksempelvis kan man købe aktier eller ejendomme i en konjunkturkrise, hvis man har råd. Så ved man ikke, om de lige falder 20-30 procent yderligere i værdi, men kan man bare holde fast, kan man ofte se, at om tre-fire år er de meget mere værd og om fem-syv år vildt meget mere. Det kan også betale sig at tage risiko, hvis man spreder det på en klog måde. Mange risici små skaber en stor å.

Jeg var meget modig, da ... jeg for 22 år siden flyttede til Schweiz med kone og ét-årig datter og åbnede et satellit-kommunikationsfirma uden at have penge til at overleve mere end seks måneder. Faktisk var firmaet lige ved at gå ned i lang tid, men det endte godt og gav mig mulighed for at oprette en del andre virksomheder.

Jeg fik noget af et chok ... da jeg som 17-årig tog fat i noget, jeg troede var en gren, men som viste sig at være en stor, fed slange. Den begyndte at sprælle helt vildt, og jeg kastede den panisk fra mig og stod tilbage med en puls på 180 og strittende nakkehår, imens den drønede væk i krattet. Det var i Sydchile, da jeg rejste et år rundt i Sydamerika med tre skolekammerater. Samme aften slog vi i øvrigt vort lille tomandstelt op og klemte os derind for at sove. Næste morgen stod min ven Ralph op, imens vi andre stadig døsede. Da han løftede vor teltdug på jorden, fandt han nedenunder en stor, behåret fugleedderkop, som straks valgte at flygte hen imod vores teltåbning. Der sad jeg og mine to venner så og stirrede på den truende rædsel, indtil Ralph i sidste øjeblik fik den dirigeret ud igen med sin lommekniv. På disse 24 timer lærte jeg om forskellen på skræk og rædsel.

Min karriere indledtes med ... en fejl. Jeg begyndte at læse på Landbohøjskolen. Efter to års studier var jeg ret sikker på, at landbrug og fødevarer faktisk ikke var det rigtige for mig, men jeg besluttede alligevel at gennemføre studiet og blot læse en HD i udenrigshandel parallelt. Desuden åbnede jeg et par firmaer undervejs i studierne, og alt i alt gav de år mig en god ballast. I øvrigt læste jeg på Landbohøjskolen på hold med Lars Rebien Sørensen, og han tog senere den samme HD som mig. Han blev senere direktør for Novo, så det fungerede så sandelig også for ham.

Mine stolteste øjeblikke har været ... da min yngste datter bl.a. fik rektors ærespris i sit gymnasium i Zürich og derefter fik tilbudt studiepladser på nogle fantastiske internationale universiteter. Og da min ældste som 24-årig modtog Forbes-prisen som en af Europas dygtigste unge iværksættere. Egentlig mener jeg ikke, at man ikke kan være stolt over andres præstationer, men med ens børn føles det altså anderledes. Jeg var vildt stolt.

Jeg var ved at grave mig ned ... da jeg ventede på morgenflyet i Zürich på vej til vigtige møder i London og opdagede, at jeg havde to meget forskellige slags sko på. Mit liv har i øvrigt været fuldt af den slags. Engang åbnede jeg ved en salgspræsentation en attachémappe for at tage noget teknisk dokumentation ud, men opdagede, at den i stedet var fuld af dukker. Min datter Sophie havde nemlig aftenen inden fjernet papirerne for at bruge den som dukkehus. Og lukket den, da hun var færdig. Heldigvis vendte låget imod kunderne, så de ikke kunne se dukkerne, så jeg lukkede bare mappen igen, satte den ned på gulvet og fortsatte med at snakke.

Jeg synes, det er upassende ... når folk spiser ketchup og drikker cola til god mad. Hvad pokker tænker de på? God mad er som en smuk symfoni, og man begynder vel heller ikke at trykke på et rustent båthorn midt Beethovens Skæbnesymfoni? Eller hvad? Tag jer sammen!

De for mig mest anstrengende mennesker er ... dem, der soler sig i deres egen indbildte godhed – typisk for andres menneskers penge - imens de reelt ikke udretter en pind. Dem er der desværre en del af. Det værste er i øvrigt, at mange af dem tilmed udtrykker foragt for de produktive mennesker, der faktisk får samfundsmaskineriet til at køre.

Det vigtigste, jeg har lært her i livet om arbejde, er ... at både dit arbejde og dit liv skal være sjovt – ellers står du ikke distancen. Min tid på skisportsstedet Verbier, hvor jeg har et hus, er et godt eksempel. Jeg arbejder fra meget tidlig morgen, står så på ski i nogle timer, spiser frokost oppe på en bjergrestaurant, kommer ned bagefter, falder lidt i søvn i saunaen, arbejder så til klokken otte, hvorefter jeg spiser ude med venner eller familie. Tilsammen bliver det let til ca. otte timers arbejde, tre timers sport, masser af frisk luft og sjove samtaler om aftenen.