Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'. I denne uge med revyforfatter Leif Maibom



Folk har god grund til at være misundelige på mig, hvad angår …
priser. I hvert fald hvad angår 2017 og 2018. Jeg rager til mig. Men forklaringen er enkel: Man skal bare sige, at man er ved at trække sig tilbage, så er der altid nogle, der tænker: »Så må vi sgu hellere gi ham en pris.«

Mine revytekster er så gode, at de kopieres … Det er vi nødt til, når hele revyholdet skal have en tekst hver. Men jeg har da også fornylig siddet til en premiere og tænkt: Den er da tæt på den, jeg skrev for fem år siden. Det er sikkert ikke snyd. Det er inspiration. Komponister siger så smukt: Det handler ikke om, hvem der komponerede melodien. Det handler om, hvem der komponerede den sidst.

For mig er København udkanten … fordi byen ender i Øresund. Ellers er jeg dødtræt af, at vi i et lille, fladt, småfornærmet brugsforeningsland overhovedet kan snakke om, at der er udkanter.

Hvis man undgår DSB, er det jo nemt at komme omkring. Nogle steder er der bilkøer, andre steder malkekøer, og de fleste steder er der bare mennesker med en historie, et liv, et job. I Sønderborg har vi lige indviet en ny biograf til 65 millioner kroner. Med fem sale, lækre stole og det mest moderne udstyr. Udkant?

Jeg kan ikke lade være med at lege med ord … Hele tiden. Kvotekonge er et skønt ord. Jeg laver ordspil, der sikkert er ordspild.

Nu har skriftsproget fået en renæssance på Facebook. Her skal alle brokke sig, skælde ud, råbe op, rakke ned. I et elendigt sprog. Sætningsskader er ikke kun revner i huse. Jeg kommer til at tænke på Knagsted i Gustav Wieds ‘Livsens Ondskab’. Han samlede på kommaer. Dem kunne man grave frem og maile rundt, så der igen kunne komme form på sproget. Og så synes jeg, vi skal rime lidt mere. Shitstorm, skidt form, smidt norm, slidt Gorm …

Københavnernes stærke side er … at de fleste er jyder eller indvandrere fra andre ukendte egne. Og så er der de rigtige, dem der er født i brokvartererne. Jeg elsker deres hurtighed, frækhed, smarthed, ukuelighed.

Jeg er i mit es, når … det, jeg lige nu arbejder med, lykkes. F.eks. har jeg lige lavet nogle utroligt velsmagende tarteletter med fyld af and og syltede perleløg. Mums.

De mest trælse mennesker er dem … der ikke ejer humor. Jeg mener helt alvorligt, at de bør tilkendes en eller anden form for invalidepension.

Jeg er ikke meget for at indrømme det … og det vil sikkert chokere mange, Men jeg er ikke ret høj. Og det er det eneste, jeg har fortrudt: At jeg ikke blev højere. Jeg har været på vej. Flere gange. Men noget kom hele tiden i vejen. Og så glemte jeg det.

Men heldigvis gik dværgkastning hurtigt af mode.

De 25 priser, jeg har fået gennem tiden … har jeg kørt til småt brændbart. Nej, jeg er faktisk glad for dem. Jeg kigger på dem hver dag. De hænger her hos mig. På 1. sal. I min private skrivestue. Med udsigt til Ringriderpladsen, Alssund (når der ikke er løv på træerne) – og tre-fire hold gode venner, der bor lige om hjørnet.

Mænd kan lære noget af kvinder … nemlig at logik kan gradbøjes. For en kvinde er det f.eks. logisk, at når hun ikke kan finde sine bilnøgler i en designertaske, må det være lettere, hvis hun har fem af dem.

Kvinder kan lære noget af mænd … nemlig at mandehumor kan være sjov. Som f.eks. denne: Kvinder er skyld i 75 procent af alle ulykker, og det er mange, når man tager i betragtning, at rattet ikke sidder i deres side.

Jeg er proppet op med selvværd og selvtillid … fordi jeg nu – efter mange års kamp – har opbrugt min kvote af mindreværd. Og jeg ser tilbage på min fortid med stor optimisme.

Jeg rejser aldrig igen til Ringkøbing … Der er smukt, hyggeligt, og der bor sikkert søde mennesker. Men de var der fandeme ikke, da jeg for mange år siden var den sjove underholder til en række julefrokoster. Fy for en snaps.

Det irriterende ved at være mig er … at det tit forventes, at jeg siger noget sjovt.

Noget af det sjoveste, jeg har oplevet, var … da jeg var cirka otte år gammel, og mine forældre holdt en abefest. Dagen efter skulle der tapetseres i stuen. Så vi måtte tegne på væggene.

Jeg kommer til at gabe … når folk taler om sig selv. Der er jo så meget andet, man kan tale om. Mig for eksempel.

Jeg gik over stregen … da jeg som ungt medlem af DUI deltog i en længdespringskonkurrence. Og så blev jeg diskvalificeret.

En svær selverkendelse for mig har været … at de fleste er højere end mig. Til gengæld vejer jeg ofte mere.

Jeg har det med at få tårer i øjnene … når jeg ikke kan få mine kontaktlinser til at sidde.

Det undrer mig meget … at politikerne laver politik ud fra, hvad der vil give stemmer. Og ikke ud fra deres holdninger.

Jeg gad godt hævne mig på ham … der har stillet dette spørgsmål.

Kvinder er totalt sexede … når de vil være det. Og usexede, når de hellere vil se ’Fifty Shades Of Grey’ end selv medvirke.

Min største dumhed var … da jeg overlod billetsalget til hotelejeren på det hotel, hvor vi skulle have premiere på en turné. Det er ikke sjovt at spille for tre, når vi nu havde inviteret 27.

Jeg var for hoven dengang … jeg troede, jeg kunne blive en ny Segovia på klassisk guitar. Men jeg spiller stadig. Med noder. Uden hovmod.

Jeg var on top of the world … da jeg fik JydskeVestkystens kulturpris, blev årets mandlige kunstner, fik Harlekinprisen og årets revy.

Men jeg var højere oppe, da jeg fik en ret proffessionel overfræser til mit værksted. Den er ikke pakket ud endnu. Men det kommer.