Audrey Castañeda fik kærligheden at føle af sin katolske familie fra Guatemala – da hun som 15-årig begyndte at danse og få taget fotos, mente de, hun burde blive sendt på opdragelsesrejse, hvis hun ikke kunne styre sig
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om skuespillerinden Audrey Castañeda suppleret med masser af billeder fra det private fotoalbum.
Audrey Castañeda fik kærligheden at føle af sin katolske familie fra Guatemala – da hun som 15-årig begyndte at danse og få taget fotos, mente de, hun burde blive sendt på opdragelsesrejse, hvis hun ikke kunne styre sig
1. Flymekaniker under Vietnamkrigen
Min far Norman voksede op i Guatemala, og han blev af sin velhavende familie sendt til USA for at blive uddannet flymekaniker og ingeniør. Han var med i Vietnamkrigen som flymekaniker og opfandt en maskine, som gjorde det nemt for en person at pille motoren ud af et fly. Min mor Bente, som er af tysk afstamning og som boede i Glostrup, mødte min far i en jazzklub i Los Angeles, dengang hun var aupair-pige og arbejdede for Tulip. Hun var gravid i fjerde måned, da de blev gift.
2. Lus og hvidt brød
Her sidder jeg sammen med min første kæreste, Johnny, da vi boede i Huntington Beach i USA. Han var ikke så heldig, han boede med sin mor og brødre i et snusket hjem, mens hans far var i fængsel. Han løb tit efter sine brødre, når de skulle i skole, men de løb fra ham, og så fandt politiet ham vandrende rundt på gaden. De tog ham op og afleverede ham hos os, hvor han sagde, han boede. Han var en lidt tyk dreng, der altid var sulten, og han havde tit hvidt brød i hånden, og har her sin storebrors alt for store, madplettede T-shirt på. De havde tit lus, og derfor var de som regel karseklippede. Mens vi boede der, lavede min mor ingenting, for det ville min far ikke ha’ – når man kommer fra en fin familie, arbejder man ikke. Jeg tror min mor kedede sig ad h. til. Det må have været et stort kulturclash, da de fandt sammen. Når man kommer fra en velhavende familie i Guatemala, skal man leve op til familiens efternavn. Bedsteforældrene er som konger og dronninger, der har banet vejen for de næste generationer
3. Hadede den danske mad
Her var jeg lige kommet til Danmark, efter min far og mor var blevet skilt, og jeg var hos en fotograf i Taastrup. Jeg husker følelsen af, at alt var anderledes, og jeg havde f.eks. ikke set sne før. Vi boede rundt omkring i et år, før vi fik en lejlighed. Jeg hadede maden. Husker, hvordan min bedstemor sad med en gaffel med leverpostejmad og sagde: ’Nu kommer flyveren, nu åbner vi munden’. Jeg var ved at slå hende ihjel og kunne ikke fordrage den danske mad, slet ikke fedt på brødet. Jeg skrev meget med min far og besøgte ham i USA, allerede da jeg var 8 år. Jeg fik et klistermærke på min bluse med mit navn, og så blev jeg sat op i flyet dengang i 1976.
4. Huller i ørerne som nyfødt
Jeg talte ikke dansk, da jeg begyndte i børnehaven, kun engelsk, naturligvis, og det fik de andre til at mene, at jeg kom fra fjernsynet. Peter, som sidder til højre på billedet, løb efter mig hver dag, og han ville gerne kysse mig farvel, når jeg skulle hjem – jeg løb for mit liv. Jeg var nok lidt eksotisk, for jeg havde langt hår og huller i ørerne. Faktisk fik jeg huller i ørerne, før min mor så mig første gang. Efter hun havde født mig, tog personalet på privathospitalet mig med ud bagved, vaskede mig og skød huller i mine ører. Min mor græd hele vejen, da hun kørte hjem med mig i en taxa på grund af de huller. Hun pillede øreringene ud, men fik strenge ordrer fra min farmor om, at der skulle nye huller i, inden jeg blev døbt. Og det fik jeg.
5. Truet med nonneskole
Her, da jeg gik i niende klasse, begyndte balladen for alvor. Jeg gik taget dette billede ved Gefionspringvandet, det var fra min periode med kort Grace Jones-hår. Jeg var femten, lignede en på 30 og havde ingen anelse om de signaler, jeg sendte. Jeg vidste, jeg ville være skuespiller og danser og havde lige koreograferet mit første modeshow i Taastrup Stationscenter. Sådan fik jeg råd til at købe benvarmere. Hvis den spanske katolske del af familien havde set mig, ville jeg blive sendt på nonneskole i Mexico eller på en militærskole for piger. Den trussel hang altid over hovedet på mig – plus at jeg ville blive gjort arveløs. Men det med at blive skuespiller mente jeg i alvor, og derfor ringede jeg, da jeg var ti år, til Ove Sprogøe og stillede ham nogle spørgsmål om, hvordan man blev skuespiller. Han var flink og rar og talte med mig i, hvad der føltes som en halv time, men det var nok kun 10 minutter.
6. Natten er sort som guld
Her var det mig og Mayianne Dinesen på Waterloo i København, læg mærke til plakaterne Natten er sort som Guld. Vi var ude for at lave et show, hvor vi skulle finde Mr. Macho Uno. Vi var rundt mange steder i landet og dansede hver en solodans – med selvlysende vanter og nittebælte – til ’You spin me round round round’ og ’She’s fresh’ med Kool & the gang. Bagefter hev vi unge fyre op, der skulle deltage i konkurrencen. Der var finale i Daddy’s Dance Hall. Jeg gik egentlig i tiende klasse på det tidspunkt, men havde så travlt med dansejob både i Danmark og Sverige, at jeg droppede ud – og jeg flyttede også hjemmefra.
7. Reddet af kærestens kyssesyge
Jeg har aldrig været så lettet i hele mit liv, som da min første kærestes mor ringede til mig og sagde, at min kæreste havde fået kyssesyge og lå på hospitalet. Det var i niende klasse, hvor min kæreste og jeg havde holdt en del i hånd og havde aftalt, at vi skulle gøre det, og derfor havde han købt et kondom af en for en femmer. Men netop den lørdag, hvor det skulle ske, kom han på hospitalet, og hans mor fandt kondomet på hans værelse. Og så sluttede forholdet, uden at vi fik gjort det – på billedet er jeg omkring 18 år.
8. Aids tog vennerne
Her var jeg på Madame Arthur, 17 år gammel og ligner en på 12 år. Jeg kom meget på det diskotek sammen med hele bøssemiljøet, jeg havde fundet det sted, hvor jeg hørte til, og så dragshow hver aften. Vi var en hel gruppe sigøjnerunger, der ikke havde noget sted at være, vi boede på klubværelser rundt omkring, og jeg arbejdede på en danseskole og koreograferede show. Vi havde et godt fællesskab, jeg elskede det sted. Men så kom den modbydelige sygdom aidsAIDS, som tog livet af de fleste af mine venner derinde. I 2007 lavede jeg en dokumentarfilm om det som en hyldest til stedet, og til dem, vi mistede. Den hed ’Da døden kom forbi Madame Arthur’
9. En fest
18 år gammel rejste jeg til Norge og dansede et år for at komme væk, og siden kom jeg til USA hos min far, der syntes, at hans datter skulle på universitetet. Jeg ville studere dans og teater, men det kom ikke til at ske for hans penge. Jeg fik arbejde syv dage om ugen, blandt andet på Venice Beach, og kunne begynde på Santa Monica College. Jeg mødte op og betalte første semester kontant. Det var en fest at gå på den skole, hvor jeg blev uddannet danser og skuespiller, og jeg kom til at danse med alle de store stjerner i Hollywood.
