Britt Bager om sit liv som stewardesse, hestepige og politiker: Han kom ind på Christiansborg og spurgte, om vi skulle være kærester

Venstres Britt Bager, der kom i Folketinget sidste år med 7.306 stemmer, fortæller her om sin tid som stewardesse, de hårde eksaminer og om, hvordan den senere kæreste mødte op på Borgen med et interessant tilbud

Venstres Britt Bager, der kom i Folketinget sidste år med 7.306 stemmer, fortæller her om sin tid som stewardesse, de hårde eksaminer og om, hvordan den senere kæreste mødte op på Borgen med et interessant tilbud

1. Jeg var glad for skolen

Her et billede fra min første skoledag på Voldby Skole. Jeg var allerede dengang ret høj. I dag er jeg 180 cm. Når der var luciaoptog i skolen, var det mig, der gik bagerst – de laveste gik forrest. Det var først, da jeg kom i 20erne, at det var smart at have lange ben – og så er det en fordel som rytter. Det meste af min skoletid foregik i Voldby uden for Grenå. Vi boede på min farfars gård, som min far Knud havde købt. Det var et lille landsbysamfund med en brugs, en frisør, en andelskasse og en folkeskole. I dag er der kun Brugsen tilbage. Tendensen er, at man lukker de små skoler, fordi det faglige niveau generelt ikke er højt nok. Der var kun 15 elever i min klasse. Jeg var rigtig glad for at gå i skole, og jeg elskede matematik og sprog.

Vis mere

2. Mormor med curlers

Billedet er fra min 10 års fødselsdag. Det er min far, der sidder med min lillebror, som er nyfødt. Min mormor sidder med curlers i håret ved siden af min lillesøster, der er to et halvt år yngre end mig. Det var min farmor, der havde bagt. Hun boede kun nogle hundrede meter væk fra os, så hun kom forbi os næsten hver dag, ofte med hjemmelavet kage eller frugtgrød. Min far Knud var landmand, men også revisor, og sørgede for at jeg hver dag lavede lektier, inden jeg gik ud til vores heste. Jeg gik i 10. klasse og var et år i Tyskland, før jeg gik videre i gymnasiet.

3. Heste var mit et og alt

Jeg fik min anden hest Lissen, da jeg var ti år, og det første den gjorde, da jeg satte mig op på den, var at kaste mig af, så jeg brækkede skulderen. Jeg blev lidt bange for den, men i løbet af et halvt års tid blev tilliden opbygget. Vi havde den hest i familien, til den blev 34 år. Heste var mit et og alt, mine bedste venner, og samtidig med at man elsker sporten, er der jo en masse sociale bånd i det. Man er sammen med de andre piger på rideskolen, man skal strigle, rense hove og sætte hesten på fold. Man lærer at have et ansvar. Jeg red konkurrencer i både dressur og spring og boede en overgang på et ridecenter i Årslev. Jeg brugte al min fritid på heste, til jeg blev 23 år. Billedet er fra min konfirmation.

4. Stærke bånd

​Her er jeg i Stuttgart med min bror Troels, som var til German Open, en stor dansekonkurrence med deltagere fra hele verden. Han er tre gange verdensmester i latin og er nu flyttet til New York. Han lever af at danse: Han underviser, danser turneringer og laver show – især i Asien, men han har også lige lavet to store show på Manhattan. Vi boede sammen i syv år i Aarhus, fra 2002 til 2009. Det var en fantastisk tid, vi brugte meget tid sammen, især omkring dansen, og det gjorde jo vores søskendebånd meget stærkt. Selvom han bor i New York, har vi stadig et meget tæt forhold. Vi ses fire-seks gange om året, sms’er flere gange om ugen og taler tit sammen på facetime. Han er også fadder til min søn.

5. Fra single til mor

Min kæreste Esben og jeg lærte hinanden at kende i 2012. Vi havde begge levet et ’københavnersingleliv’. Vi brugte lige et halvt års tid på at finde ud af, at det skulle være seriøst. En dag kom han ind på Christiansborg, hvor jeg arbejdede, og spurgte, om vi skulle være kærester. Og det blev vi så. Derefter var vi enige om, at vi skulle være sammen og have familie. Vores lille søn kom i december 2014. Jeg faldt for Esben, fordi han er sjov, har sin egen nordjyske underspillede humor og er udstyret med et vanvittigt intellekt, samtidig er han et loyalt og kærligt menneske og verdens bedste far. Vi har de samme værdier.

6. Stewardesse og studie

​I 2000 begyndte jeg som stewardesse hos SAS. Det var et godt job, dengang havde man rigtig lange stop og mange fridage. Så der var meget fritid, både ude og hjemme. Derfor besluttede jeg mig for at studere samtidig, og i september 2002 begyndte jeg på jurastudiet på Aarhus Universitet. Jeg husker, hvordan vi sad og snakkede om, hvor vi skulle hen i efterårsferien. Nogle af mine medstuderende skulle hjem til familien i Hvide Sande eller lignende. Jeg trængte til sol, så jeg ville en tur til Bangkok. Hvis der var plads på flyet, kunne jeg nemlig komme direkte dertil for 973 kr. Og man kunne jo bo der for ingen penge. Som stewardesse lærer man at udpege personligheder. Vi havde f.eks. udtrykket ’række 1 D-passagerer’, det var dem, der sad på business class helt yderst og gerne ville lægges mærke til. De fyldte lidt mere og forlangte ofte særbehandling. Desuden var der nogle passagerer, man så vidt muligt skulle ignorere, for ellers ville de optage al ens tid undervejs. Så var der dem, som man skulle stryge med hårene og overplease. De er måske bange for at flyve eller har haft en dårlig dag og søger derfor konflikt. Det letteste er at give dem ret i alt og spørge: ’Hvad kan jeg gøre for dig?’

7. Alle brikker faldt på plads

Den vildeste eksamen, jeg har været til, var afslutningen på min cand. jur. Det var min hårdeste eksamen – nogensinde. Det var mundtlig skatteret, og jeg var sindssygt nervøs. Jeg læste hele natten, og om morgenen sagde jeg til min kæreste, at jeg var parat til at modtage et to-tal i karakter, bare det blev overstået. Jeg kom i god tid og så den ene efter den anden enten forlade eksamen for at gå til om-eksamen eller få dumpekarakter. Jeg gik nærmest i panik, da jeg fik mit spørgsmål, men fem minutter før jeg skulle ind til eksaminator og censor, fandt jeg et papir i mine forberedelsesnotater, og alle brikker faldt på  plads. Jeg gennemgik regler og undtagelser ved det grønne bord. De sad og smilede, og jeg spurgte: ’Hvad er der galt?’ Der blev svaret: ’Vi smiler, fordi det er første gang i dag, vi har noget at smile ad.’ Jeg fik et 10-tal – jeg råbte og skreg af glæde, og jeg græd også lidt. Det blev fejret med champagne sammen med min kæreste og min søster. Ud over cand. jur. har jeg også læst en master på CBS i politisk kommunikation og ledelse og en master i journalistik, så jeg blev ret vant til at gå til eksamen. Billedet er fra da jeg modtog mit eksamensbevis i master i journalistik, som jeg læste i weekenderne.

8. Familieferier er det bedste

​I min barndom tog vi tit på campingture. Det var ofte til Harzen, hvor mine forældre fandt en fantastisk campingplads, som vi vendte tilbage til i mange år. Der var det dejligste svømmebassin, som vi børn tilbragte hele dagen ved. Men vi kørte også til Frankrig og Norditalien. Turene var lange, men når vi først kom frem, var det fantastisk. Familieferier er det bedste. Uanset om det er en weekend sammen med mine svigerforældre i sommerhuset i Saltum, eller om det er i længere tid. Vi er netop kommet hjem fra en uge i Portugal, hvor hele familien – begge mine søskende og deres børn samt mine forældre – var af sted i en uge. Man får så mange oplevelser sammen, det er virkelig skønt.

9. Katastrofe i Parken

Min kæreste og jeg var i Parken for at se, hvad vi troede skulle være en fantastisk kamp mellem Danmark og Armenien, men Danmark tabte jo 0-5, det var en katastrofe. Esben interesserer sig ekstremt meget for fodbold. Han er fra Aalborg, og derfor er AaB især interessant. Jeg kan også godt lide at se en god fodbold- eller håndboldkamp eller badminton, men ser allerhelst en danseturnering, hvor min lillebror er med. Det kan f.eks. være i London i Royal Albert Hall, hvor han altid danser i oktober, og da tager hele familien af sted for at se ham.