Da fristen for bidrag til næste års danske Melodi Grand Prix udløb i dag, lå der 662 kuverter med sange i bedømmelsesudvalgets postkasse.
Opgaven for det syv mand store udvalg er nu at gennemlytte de i alt 33 timer og 6 minutter med nykomponeret dansk musik og udvælge de 10 sange, der skal konkurrere om at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2002.
Vinderen blandt de 10 udvalgte sange kåres ved et stort gallashow i Cirkusbygningen i København den 9. februar. Billetsalget til showet starter tirsdag.
Antallet af bidrag til melodikonkurrencen er i år dobbelt så stort som sidste år, oplyser projektleder Morten Carlsson.
/ritzau/
To lande
advarer
To lande
advarer
To lande
advarer