Fuldstændig pakkede Arena fik hvad de håbede på. Og mere til. Med en fed, tung slideguitar flænsede Bright Eyes det spændte og pakkede Arena.

Iført cottoncoat, solbriller og det obligatoriske hår for øjnene tog Conor Oberst magten med sin country-rock klassiker ’Old Soul Song’, hvorpå vi var klar til afgang.

Drivkraft, motor og absolut kernen i den fremragende koncert var de to trommeslagere. Den ene stabil og ja – kan man kalde det – akustisk, den anden elektronisk – begge ude af denne verden tight, og et helt uundværligt skelet.

Conor lukkede op for os efter små femten minutter, han smed tøjet, brillerne og viste sin multitalent på både tangenter, strenge og sang.

Hans udvidede sing/songwriter-repetoire fik brede vinger. Der var de stille sange, de rytmebaserede og dansevenlige, lyden af hul metal og en tung, lækker slide hele vejen igennem, men på intet tidspunkt droppede han at fortælle sine historier, så vi forstod, at det ikke bare var en endnu en sang fra kataloget.

Jeg havde selskab af en veninde, som aldrig har hørt om Conor Oberst og med slet skjult stolthed kalder sig for poptøs. Selv hun var så ramt af den fantastiske energi, det fuldendte lydunivers og det skarpeste band, at hårene rejste sig.

Tak for det, Roskilde.