Kunstner: Ry Cooder
Titel: Pull Up Some Dust and Sit Down
Udgiver: Nonesuch/Warner
64-årige Ry Cooder kendes bedst for sine evner som slide-guitarist. Men han har også altid været ekspert i at genskabe musikalske miljøer fra svundne æraer – om det så har været depressionsblues, tex-mex fra det mexicanske grænseland eller klassisk rock ’n’ roll.
De bedste eksempler er de plader, Cooder udsendte i begyndelsen af sin karriere i 70’erne, inden han i 80’erne komponerede stemningsfulde lydsider til en længere række spillefilm, som peakede med hans musik til ”Paris, Texas” i 1985.
Siden har den gode Ryland arbejdet sammen med verdensmusikere fra Afrika til Cuba, lige indtil han i 2005 gjorde comeback som solist med fortrinlige ’Chávez Ravine’ – én af hans allerbedste udgivelser, som han hverken er nået op på siden af eller overgået med de efterfølgende skiver.
Aldrig kedeligt
Og det bliver der ikke ændret på med ’Pull Up Some Dust and Sit Down’, der er Cooders fjerde udgivelse siden comebacket og som er karrierens måske mest politiske revsende. Tekstmæssigt trækkes der røde tråde mellem den nuværende økonomiske depression og den i 1930’rne.
Musikalsk sprudler sagerne som altid, og den virtuose veteran surfer rundt i genrerne, så man aldrig keder sig. Tag bare det ironiske åbningsnummer ’No Banker Left Behind’, hvor Cooder med sin søn Joachim på trommer selv spiller som et marchband med mandolin, banjo, guitar og kontrabas.
Legenden Flaco Jiménez føjer også trækharmonika til i tex-mex-sagerne ’El Corrido el Jesse James’, den spiddende ’Christmas Time This Year’ – om hvordan den unge generation kommer hjem til jul i ligposer – og den uovertrufne ballade ’Dreamer’.
Afsmittende og vanedannende
Det bedste ved ’Pull Up Some Dust and Sit Down’ er, at man virkelig mærker, hvordan Ry Cooder morer sig, særligt i ubekymrede ’Quick Sand’ eller ’I Want My Crown’, hvori han galper som afdøde Captain Beefheart – måske som et nik tilbage i retning af de tos samarbejde i 60’erne.
Der er også fantastiske bluesnumre som den røgede og stemningsfulde ’Baby Joined the Army’, hyldesten ’John Lee Hooker for President’ (en af de bedre personificeringer af den skramlede blues’ mester), og afsluttende ’No Hard Feelings’, der understreger skønheden i Cooders falske vokal.
Den aldrende herre gentager sig selv mange gange på dette album, og langt fra alle sangene er lige gode, men Ry lyder som om, han er på permanent ferie (på den gode måde!) ved den amerikansk-mexicanske grænse, og det er ganske simpelt afsmittende og vanedannende at lytte til.
Og de politiske stikpiller gør det bare mere underholdende.
Trackliste:
1. No Banker Left Behind
2. El Corrido de Jesse James
3. Quick Sand
4. Dirty Chateau
5. Humpty Dumpty World
6. Christmas Time This Year
7. Baby Joined the Army
8. Lord Tell Me Why
9. I Want My Crown
10. John Lee Hooker for President
11. Dreamer
12. Simple Tools
13. If There’s a God
14. No Hard Feelings
