'Your Funeral… My Trial’ er langt fra Nick Caves mest formfuldendte værk. Til gengæld mærker man direkte fortvivlelsen og mareridtene krybe helt ind under huden.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Tilblivelsen af det fjerde The Bad Seeds-album, ’Your Funeral… My Trial, var ikke uden problemer.
Takket være Nick Caves tiltagende heroinmisbrug blev sangskrivningsprocessen stadig mere fragmentarisk, og endnu værre: bassist Barry Adamson forlod bandet kort inde i indspilningsprocessen, mens Blixa Bargeld virkede stadig mindre interesseret og fraværende.
Det oprindelige Bad Seeds var ved at falde fra hinanden, og Mick Harvey måtte trække det krævende og udmattende musikalske læs uden den store hjælp fra sine bandfæller.
Men den fortvivlede stemning, der derfor gennemsyrer musikken, understøtter faktisk på perfekt vis det psykologiske helvede, Cave iscenesætter med sine tekster.
Aldrig har han lydt så isnende melankolsk og hjemsøgende, som han gør på disse otte skæringer.
Scroll ned for at læse videre…
Selvdestruktivt
Kun i den sjælesøgende åbner ’Sad Waters’ – en slags Velvet Underground parret med Bob Dylan – fornemmer man lidt lys i al mørket, men det bliver der hurtigt sat en stopper for med dødsvalsen ’The Carny’ og det pianoslæbende, Tom Waits’ske titelnummer.
Især på pladens anden halvdel bliver det hele så fortvivlende sort og selvdestruktivt, at det næsten bliver for meget af det gode.
Og selvom ’Your Funeral… My Trial’ er noget af det mest alsidige, Cave har lagt navn til, er det ofte svært at finde hoved og hale i hans helvede og i al elendigheden.
Sortsynet afføder dog den mesterligt tågede ’Stranger Than Kindness’ – et højdepunkt i Nick Caves karriere overhovedet; ’Jack’s Shadow’ peger frem mod den mordballadeform, som han senere forfinede, og så ved man ikke, om man skal grine eller græde under den sorthumoristiske psychobilly-inspirerede perverterede ’Hard on for Love’.
For rodet
Tekstmæssigt synes misbruget også at have skubbet Cave endnu længere ned i pinslerne og helvedet. Han strør om sig med bibelske referencer og metafysiske betragtninger, og lyrikken alene er ganske simpelt blandt den bedste, han har skrevet.
Men musikalsk halter ’Your Funeral… My Trial’ altså en smule. Det er simpelthen for rodet og fragmenteret.
Nick Cave spenderede de efterfølgende år på at blive komme ud af sit misbrug, skifte kæresten ud og færdiggøre sin roman, og der er en anderledes sober tone over ’Tender Prey’, som også var det første med den nye Bad Seed, Kid Congo Powers.
På den måde satte ’Your Funeral...’ et punktum for Nick Cave & The Bad Seeds’ tidlige og allermørkeste æra, som det dog klart kan anbefales at gå på opdagelse i – hvis da ikke man er for sart...
Se en live-udgave af 'Your Funeral My Trial' her:
