Det var simpelthen ikke godt nok.
Sådan lyder meldingen fra folkene bag 'Syd for solen', der netop nu har offentliggjort et opslag om deres afsluttede festival.
'Solen er gået ned over Valbyparken. Vi har læst jeres feedback og har taget den til os.'
'Der tegner sig et mønster, og vi er enige: Fredag og lørdag var gode dage for langt de fleste. Det var torsdag ikke for alle – igen! Det er ikke godt nok,' lyder det.
Kritikken blev også fremhævet i en artikel på B.T., hvor flere fortalte, at de var utilfredse med organiseringen af dette års festival i Valby.
Særligt mente folk at der var alt for lange køer til både madboder og toiletter.
»Nej, vi ses ikke i morgen. Organiseringen var en kæmpe fiasko.«
»Virkelig dårlig planlagt. Som nogen 15-årige, der holder deres første fest og ikke ved, hvad man skal have styr på.«
Sådan lød nogle af kommentarerne om festivalen.
Du kan læse hele artiklen her.