En tør og kedelig and er en fæl skuffelse. Julefrokosten og ikke mindst juleaften skal jo helst være en god madoplevelse, og derfor skal man vælge sin and med omhu. Her får du hjælp til at finde den bedste juleand til din juleaften.

Men det er svært at vide, hvilken and der smager bedst, når de ligger side om side i frysedisken i supermarkedet.

En økologisk and har muligvis haft et godt liv, men smager den også godt? Er de billige ænder det rene fedt?

BT har bedt kokken Bo Jacobsen, der driver restaurant Paustian og Restaurationen i København, om at stege og smage på juleænder sammen med fødevareekspert og lektor på Professionshøjskolen Metropol Michael René.

Testen viser, at man ikke kan være sikker på en god smagsoplevelse, bare fordi man vælger at købe en dyr and.

I denne PLUS-pakke får du:

  • Test af ni frosne ænder fra de største supermarkeder til priser mellem 69,95 og 411,06 kroner.
    • Følgende ænder er testet: Oscar Økologisk, Oscar Fritgående, Oscar traditionel, Anton fritgående, Traditional And, Herregaards Traditionel And, Wiesenhof Junge Ente, Bertrand Berberieand, Lindbjerggård Økologisk.
  • Se hvad du skal købe, og hvad du skal undgå.
  • Opskrift: Kokken Bo Jacobsen giver sine bedste råd til, hvordan du steger den perfekte and.

 


 

Julefrokosten og ikke mindst juleaften skal helst være en god madoplevelse, og derfor skal man vælge sin and med omhu. Men det er svært at vide, hvilken and der smager bedst, når de ligger side om side i frysedisken i supermarkedet.

En økologisk and har muligvis haft et godt liv, men smager den også godt? Er de billige ænder det rene fedt? Sikkert er det, at en tør og kedelig and er en fæl skuffelse.

BT har bedt den anerkendte kok Bo Jacobsen, der driver restaurant Paustian og Restaurationen i København, om at stege og smage på juleænder sammen med Michael René, der er fødevareekspert og lektor på Professionshøjskolen Metropol.

Alle ænder i testen er frosne ænder. Bo Jacobsen mener dog, at man skal vælge en fersk and juleaften.

- Frosne ænder taber meget saft under optøningen. Og det er saften, der sammen med fedtet bærer smagen. En fersk and holder bedre på saften, og vil derfor også smage af mere, siger Bo Jacobsen.

Der er da heller ingen af de frosne ænder, som opnår topkarakter. Og kun en enkelt and sniger sig op på fem stjerner. Det var endda en af de billigste ænder. Hvorimod den dyreste and i testen fik den laveste karakter.

- Ænderne er meget middel i deres smag. Der er ikke noget, der er helt vildt godt. De bedste smager ok, og så er der nogle stykker, der er ret fesne i smagen, siger Bo Jacobsen.

Vælger man alligevel en frossen and til julebordet, skal man ikke købe en and, der har været frossen længe. Ser man på pakningen, står der oftest, at anden kan holde sig i op til to år på frost, men en så gammel and, skal man ikke spise, mener Bo Jacobsen:

- Den skal ikke have været i fryseren i mere end tre måneder. En and er en meget fed fugl, og der sker noget med fedt, når det har været frosset ned, så det går ud over smagen. Uanset om man vælger en frossen eller en fersk and, så er det vigtigt at proppe anden med æbler og svesker, for det er med til at holde på saften.

- Æbler og svesker giver damp til fuglen. Det er derfor man putter det ind i anden. Men det er vigtigt, at man propper fuglen helt op med æblerne. men skal ikke bare komme et æble i, fordi man ikke spise mere. Hvis det skal give en saftig fugl, skal anden fyldes godt på, og så skal den lukkes grundigt. Helst sys med en kødnål og en bomuldstråd.

Andre læser også